Med Sang, med Sang jeg hilse vil
Dig, fejende Høst!
Mens Løvet synker,
Og. Bølgen klynker
Med dæmpet Røst,
Din Pris jeg jubler
Af fulde Bryst.
Sommeren puger sin gyldne Skat;
Du ødsler den bort i en stormfuld Nat.
Med Sang, med Sang jeg hilser dig,
Fuldkommelsens Stund!
Det Liv, du dræber,
Mod dig det stræber
I Dybet kun,
Saavist som Døden
Er Livets Grund.
Sommeren famler i rastløs Il;
Du løser dens Gaade med sejrrigt Smil.
Med Sang, med Sang jeg hilser dig,
Forjættelsens Tid!
Hvert Blad, som daler,
Til Hjertet taler
Om Freden blid,
Om Hvilen efter
Den hede Strid.
Sommeren daarer med løjet Trøst;
Du varsler den sande, fejende Høst!