Aa, hvor dog Luften er lummer!
Der rører sig ikke en Vind.
Buskene døser i Heden.
Poplen staar stiv som en Pind.
Jeg sidder paa Stenten ved Gærdet
Og gisper efter lidt Vind.
Da sejler forbi mig i Solen
Et snehvidt, zitrende Spind.
Oho! — Den „flyvende Sommer”,
Den driver sit leflende Spil.
Den bæres af lønlige Strømme,
Som vi ikke mærker til.
Du tror, du kjender til Vinden
og véd, hvor den blæser hen.
Den snilde „flyvende Sommer”,
Den narrer os begge, min Ven!
Den finder sin Vej over Jorden,
Baade paa Land og i By,
Og spirer fra tusende Sprækker
Hvert evige Foraar paany..