Kastanjens Klaser lyser
I Juninattens Skin.
Natten er lun og stille.
Ingen Lyd! Ingen Vind!
Mellem Stammerne sorte
Søen, — hvid som Sne!
Over dens skinnende Flade
Ingen Krusning at se!
Som Svanen derude dukker
Tanken i Stilhedens Daab,
Dukker og stædes til Hvile —
Ingen Frygt! Intet Haab!