P.A. Rosenberg (1858–1935)

Vi gik mod Byen op

I Aftensolens Blus

Som hint Discipelpar

Mod Emaus

Imellem dem

Med dæmpet Tale skred

Mesteren, han, de fulgte,

Som Døden led.

Saa vandred mellem os

I Aftnens Svale

Vor døde Kjærlighed

Med dæmpet Tale.

Den ved for Sjælens Løndom

Et lønligt Ord;

Den kjender, hvad der dybest

I Hjertet bor.

Den minded og forklared

Paa samme Gang:

„Saaledes er det kommet,

At jeg paa Korset hang

I har mig grumt fornægtet

Med troløs Sans;

Jeg sad i Purpur, blodig

Med Tornekrans.

Jeg Døden led, men sprængte

Dens stærke Baand

Og gaar i Eders Midte

Som lutret Aand.”

Da kendte vi vort Følge, —

Da gløded varm

Os, som de to Disciple,

Sjælen i Barm.