I mørke Dage
26de Marts 1910.
26de Marts 1910.
Mørket synker over Danmark,
Ogsaa om vort lille Hjem.
Kun en enkelt Stjerne glimter
Hist og her bag Skyen frem.
Fjernt og fjernere sig fjæler
Haabet om en Sommer blid.
Syg er Folkets Tro og Villie.
Nu er onde Vætters Tid.
O, men hører du: mens Daarskab
Væver om os Nattens Værk,
Kalder det igjennem Taagen
Med en Stemme mild og stærk:
„Frels din Sjæl! Dit Væsens Lykke
Blev ej Skæbnen underlagt.
Har du Lyset i dit Indre,
Ejer Mørket ingen Magt.”
Véd du, hvorfor Muslingdyret
Fik sit blanke Perlemor?
Véd du om de sære Kræfter,
Som i Kalk-lamellen bor?
I de lyse Dage aabner
Skallen sig for Solens Skin;
Da kan Perlemoret suge
Lysets rige Fylde ind.
Siden synker Dyret rolig
Gjennem Havets Bølgehvælv;
Thi det bærer i sit Indre,
Vel forvaret, Lyset selv.
Og i Mørket dybt paa Bunden
Under Klippens sorte Kant,
Kan det næres, trives, voxe
Af det Lys, det selv sig vandt.
Tror du ikke, Ven, at Sjælen
Fik den samme Kraft af Gud?
Selv i Mørket, Ondskab spreder,
Kan den skyde friske Skud.
Underfuld er Lysets Gaade;
Sejrrig over Angst og Savn
Bærer den paa Englevinger —
Kjærlighed er Gaadens Navn.