Hvad er det? — Det blev jo Vinter!
Faldt der Snestænk i mit Haar?
Nylig sang jo alle Skove.
Nylig, — var det ej igaar?
Gik vi ej ad grønne Stier
I det køle Skovdyb ind?
Laa min Arm ej om din Skulder,
Og mod min din varme Kind?
Over Løvets Fletværk dirred Luften,
sommerblank og hed, —
Og nu daler hvide Snefnug
Fra de blaagraa Skyer ned.
Elskede! — Aa nej, jeg drømmer!
Nej, det er jo Sommer end.
Se, hvor muntert Solen spiller
I dit Øje, paa din Kind!
Har din Kind jeg ved min Skulder,
Aander Duften af dit Haar,
Synger, synger alle Skove
Som igaar, — ja, som igaar!
Og ad grønne Stier gaar vi
Ind i Somrens Verden vid.
Syng, mit unge, glade Hjerte!
Nu er Sangens bedste Tid.
Det er ikke Sne, som drysser
Langsomt fra de blaagraa Sky’r.
Det er hvide Frugttræblostre
Fra en Vaar, der stille gry’r!