Mod Høst
26de Marts 1908.
26de Marts 1908.
Nu staar vi to paa Livets Tinde;
Højt over os er Himlen blaa;
I Frastandstaagen ser vi svinde
Den Sti, vi nylig vandred paa;
Og foran os det Ubekjendte,
Som ingen Kløgt kan grunde ud.
Gud véd, hvad end vi har i Vente!
— Ja, Elskede! det véd kun Gud.
Men naar vi sammen ser tilbage
Paa, hvad der kom og var og svandt,
Paa hver en Kamp og hver en Klage,
Der bort med vore Dage randt,
Hvert Brøl, som skulde os forskrække,
Hvert Nidhug af en lejet Pjalt,
Hver Uret, der blev gjort os begge, —
Gad du da se det usket alt?
Har det ej lært os just, hvad Tiden,
Dens Daddel og dens Ros, er værd?
Er den for dyrt betalt, den Viden,
Med Svien fra en Ledingsfærd?
Vi lader os ej mer bedrage
Af Modens dumme Pøbelskraal.
Vi véd, at hver Dag har sin Plage
Med Os fra nye Offerbaal.
Den Tro fra vore Ungdomsdage,
At ærligt Arbejd faar sin Løn,
Den har paa Flugt vi maattet jage,
Med Vemod, thi den var saa kjøn.
Ak, selv den Dom, Historien fælder,
Bær Præg af Tidens Snyderi.
Vi saa det nys jo, hvad den gælder,
Men som det visne Løv fortæres
Til Gavn for Somrens Blomsterkuld,
Saadan kan Kjærligheden næres
Af døde Illusioners Muld.
En Soltid har vi sammen levet,
Mens end med Sejershaab vi stred,
Men mere kjær er du mig blevet
For hvert et Nederlag, vi led.
Saa kan vi takke vel den Høje,
Som vore Skæbner sammen tvandt,
Og se, omend med dugget Øje,
Med Fred paa, hvad der kom og svandt
Og knuge fast hinandens Hænder,
Mens uden Frygt mod Høst vi gaar.
Vi véd det jo: naar Vintren ender,
Begynder der en evig Vaar.