Nej, min Hukommelse faar aldrig fat
Paa dine Træk, hvor rastløs end den stræber.
Jeg sover ind, — da staar du hos mig brat
Og aander ømt et Kys paa mine Læber.
Men mine Arme kan dig ikke naa.
Jeg vaagner op, — og Drømmene er fløjne.
Og ved mit Leje sidder stum og graa
Den store Ensomhed med stille Øjne.