Du var hos mig i min Drøm,
i det første søde Hvil
under Blæstens blide Sus,
under Stjerners klare Smil;
du var hos mig i min Drøm,
og en Alf har ført min Fod ...
Kan du gætte? — Til din Karm,
som jeg sidst i Kvæld forlod!
Nu segner Blæsten blødt
på den stille dunkle Strøm —
og Champak-Duften går
som Tanker i en Drøm.
Og Nattergalens Hulk
døer ved dens Hjerte blidt ...
Skynd dig og vågn, min Elskede,
for jeg vil dø ved dit!
Kom ud og tag mig op!
Jeg besvimer! Jeg er syg!
Stænk mig med Kyssets Dugg,
omfavn mig fast og smyg!
Min Kind er klam, min Mund er kold,
mit Hjerte slår og slår ...
O, knug det fast mod dit igen,
til det engang forgår.