Danmark vågner af Drømme:
Hvi bruser alle mine Strømme
så underlig brat i Kvæld?
Faldt der i Havet et Fjæld?
Danmark våger; Mulmet
derude er pludselig svulmet.
Det kom som med et Kast:
Var det en Stjerne der brast?
Ja, der brast en Stjerne;
der faldt et Fjæld i det fjerne.
Thi Bjørnstjerne Bjørnson er død.
Hejmdals-Hornet lød.
Fjælde såe vi falde.
Men Bjørnson har båret os alle.
Og Stjerner. Hans strålende Sind
lyste så stort herind.
Hejmdal kalder og kalder.
Det mørkner i Nordens Haller.
Nu er det ved Sveriges Bål,
Ydun løfter sin Skål.
Bjørnstjerne Bjørnson fra Norge
går bort mod de evige Borge
med Bud til Brødre, dær boer:
End grønnes Asken i Nord.