Fru Anna Bloch
som Hedvig i „Vildanden”
som Hedvig i „Vildanden”
I en Verden af støjende Gylp og Grin,
grov Vellyst, fed Vinding og sjofel Ruin
stod der et Barn. Og den Verden blev tavs,
og bange, og bluedes ved sit Snavs.
I en Stue, hvor Ånd blev klingende Ord
og Mandsmod mæt ved et Smørrebrødsbord
dær talte et Barn og såe sig om,
forundret. Det var Sandhedens Dom.
Og da Livsfallenten skreg sit: Betal!
(Vexlen var falsk, men ideal)
gik, voxen i et eneste Skælv,
hun hen og betalte, med sig selv.
Hvor kunde det lyse så lyst af en grå
lille hverdags Pige med Kludesko på?
Hvor kom de Toner af sejrrig Trøst
og udødeligt Mod i så spinkelt et Bryst?
Så frygtsom — og ubetvingelig stærk.
Helt Menneske, hel, mellem halvgjort Værk.
Barn, Kvinde, Virkelighed og Drøm —
så klar og dog så dyb en Strøm!
Den Stue er vor, og den Verden vor.
Vi ser af det Barn, hvad vi er her for.
Bag vort bristende Værk, bag vor Grublens Fallit
hvisker Livet sin Vilje, enfoldigt og blidt.