I Norrköping.Paa Studenter-Toget 1875Tak, I Venner, for Jer Festher ved Bråviks grønnende Strande!Norsk og Dansk hos Svensk er Gjæst,Folk fra trende Lande.Folk — ja men det er just Norrköpings Hæder:»Klæ’er skaber Folk«, og see Du skaber Klæder!Klæder! og Glæder! og broderligt Ly!Hil Dig, skaberiske By!Tak, at i din gjæstfri MuldDu gav Plads os grønnende Stilke!Spind din Bomuld, spind din Uld —spind for Alting Silke!Stundum Du brændte, men snarlig af Askensteg Du saa hastig som Syren af Flasken —tog Dig til Valgsprog imens Du blev fjong:»Revenons à nos moutons!«Spind kun Bomuld, spind kun Uld,lad kun Dampen finde Kanaler —ej Du vrager Aandens Guld:»Läroverket« taler!Lad kun Maskinerne pruste og summe,Damphesten stønne, og Vandhjulet skumme —Alt hvad der virkes og vindes ved Dampvidner selv om Aandens Kamp.Vox i Velstand, vox i Aar,vox i Virksomhed som i Lykke!Steen og Tømmer om Dig staar —Du kan sagtens bygge!Trygt under Kolmordens Aaser Du troner;vil man Dig noget, har Finspong Kanoner!Brug dem dog kun til Saluter ikveld!Varmt Goddag! og varmt Farvel!