Til
Til
Niels W. Gade
paa hans 70 Aars Fødselsdag, 22. Februar 1887
paa hans 70 Aars Fødselsdag, 22. Februar 1887
Hil Dig, Du Mendelssohns Arving og Fælle,
Du Symfoniernes Mester i Nord!
Du, som opelsked fra simpleste Celle
op til en Løvpragt af svulmende Vælde
Skove af Toner med brusende Kor!
Var det en Elverdans’ hvirvlende Lethed,
eller Sirenernes lokkende Leg —
Ossian-Taagernes rugende Tæthed —
Vismandens Højhed — Korsmandens Træthed —
aldrig fra Skjønhedens Vagtpost Du veg.
Ej som Rinaldo til Hornet Du trængte,
for Dig at fri fra Fantomernes Flok;
Modens Sirener — dem tidlig Du sprængte!
Vansmags Dæmoner — dem af Dig Du krængte!
Kunstnerens Kald var Dig Kaldelse nok.
Og, mens Du virked hvert kosteligt Stykke,
væved Du straalende Klangfarver ind:
Harpernes Maaneskin, Cello’ens Skygge,
Tubernes Kampskrig og Fløjternes Hygge
i Violinernes luftigste Spind!
Tak, at Du aabned vort lyttende Øre
lidt efter lidt for det klassiske Land!
Længe din Genius Vingerne røre, —
til Du faaer himmelske Toner at høre,
Toner fra Sjælenes Korsfarer-Strand!