For Studenterne
Ved Studenterfesten paa Klampenborg, 4. Juni 1879
Ved Studenterfesten paa Klampenborg, 4. Juni 1879
Vaaren er kommet, og ind hun nu henter
Alt hvad hun forsømte bag snetunge Sky, —
Ungdom og Løvspring, og Vaar og Studenter,
de har været Venner fra Højskolens Gry!
Nylig af Skole vi slap begge to,
hun af den hvide og vi af den sorte, —
nu vil vi svulme, og nu vil vi gro,
storme mod Sommerens Porte!
Vaaren studerer bestandig til Sommer,
aarle er hun oppe og seent først i Seng;
Solen er Lærer, og Høsten er Dommer,
meer og meer hun fylder sin Mark og sin Eng!
Saa vil vi sanke, mens Barken er blød,
lære af Lyset, til Livet skal dømme,
aldrig faae nok, før i Moderens Skjød
fuldmoden Frugt vi kan tømme!
Vaaren sit Pust mod det Gulnede sender:
Alt hvad der var vissent, det fejer hun bort?
bort med det Gamle — men, kjæreste Venner,
kun naar det er vissent og skimlet og haardt!
Vaar bringer Strenge til Lundenes Spil, —
frit vil vi flyve, og lydt vil vi sjunge!
Vaar bringer Varme — og Varme maa til,
ellers var aldrig vi unge!
Foraarets Løfter, — ja hvo kjender Grænsen
hvad kan ikke slumre bag Frugtblomstens Snee —
hvad kan ej knoppes iløn paa Regensen?
muligvis en Holberg! en Ørsted maaskee!
Højskolens Frugter, ja dem har vi seet,
men man af os det Utrolige venter;
drak vi da Skaal for vort Universitet, —
Skaal nu for Danmarks Studenter!