Naar kun hun har sin store røde,
utrolig søde,
fløjelsbløde
mustachesmykte Missekat,
saa vrager hun Alverdens Skat.
Hun er Slavinden, han er Herren:
hun vifter ham for slemme Myg,
hun vogter ham for Hvalpes Snerren,
i hendes Skjød er »Cæsar« tryg.
Snart bli’r Ninetta baade stor og smuk,
faaer Pil i Haaret, — mulig Pil i Hjertet,
og bli’r til dagligdags beværtet
med unge Flødeskjægges kjælne Suk, —
hvo veed! Men Et jeg ganske sikkert veed
Den gamle Flødeskjæg paa Skjødet,
paa ham hun har sin første Ømhed ødet,
han er Ninettas første Kjærlighed!