»Naar jeg bli’r stor,
saa vil jeg selv være Far og Mor!
saa vil jeg ikke sidde paa Skjødet.
saa vil jeg selv komme Smør paa Brødet,
ha’ Lov at gjøre alt, hvad jeg vil,
og ha’ Lov at grise mig rigtig til!
Naar jeg bli’r stor,
saa vil jeg —bo, hvor Rasmus boer!
lige saa tæt ved Svinestien,
saa jeg bestandig kan kige i’en, —
ja, det er sikkert, naar jeg bli’r stor,
saa vil jeg være Svinemajor.
Som Rasmus? Nej!
Næ, jeg vil heller være Lakaj!
Saa kan jeg frit komme op at kjøre
og tjene mig mangen en dejlig Øre
og kjøbe mig Grise selv, om jeg vil, —
ja, Sukkergrise med Fløde til!
— Om fire Aar
er jeg saa stor som min store Bror!
Saa vil jeg ikke hedde den Lille,
og saa skal Peter mig aldrig drille
eller spærre mig ind i en Faarefold
og kalde mig for en Buxetrold!
Naar jeg bli’r stor,
saa skal jeg knubse min store Bror,
saa kan han tro, jeg skal ham kuske,
og »Buxetrolden« skal nok jeg huske;
siger han’et een Gang til, ja saa,
saa vil jeg ikke ha’ Buxer paa!«