At ville vælge mellem Tro og Gjerning
det er som Valget mellem Sæd og Høst.
Hvis Bonden siger: alt mit Haab jeg sætter
til Sædekornet, der blev lagt i Mulde,
saa har han Ret — thi uden det
vil aldrig sine Lader han faae fulde.
Men løfter saa en Anden Røsten
og siger: Alt beroer paa Høsten!
da har han ogsaa Ret, thi uden Kjerne
blev Straaet som en slukket Stjerne.
Kun den, der trøster sig — som tidt og ofte —
ved blot at have Sædekorn paa Lofte
har ikke Ret — thi bære Frugt i Mulde,
det var jo det, som Sæden skulde.