Christian Richardt (1831–92)

Fjenden er i Landet. Assur vælter

frem som i Skum, som Libanons Elv,

naar Sneen smelter;

svømmer over Tyrus’ og Sidons Egne,

rister sin Sejr i Klippens Bryst,

ved det blaanende Hav, mens Fjender blegne.

Ingen staar imod. Over Naphtalis Bjerg,

over Sebulons byggrønne Sletter,

skrider sejersdrukken, sejersbedøvet

Høvdingen frem.

Endnu nogle Dage, nogle Nætter,

og Jerusalem skal neje sig i Støvet.

Hvem hindrer ham, hvem?

Alle de ved Havsiden frygte,

Ammon og Midian knæle;

og, kunde han røve Templets Kar, —

Edom er rede til at hæle.

En eneste lille Stad,

her ved Slaaen for Judæ Bjerge,

den Klipperede hist,

ussel blandt uselige Dværge,

trodser ham, ham Holopkernes!

Paa Klippen er Bethulia Herre,

den kan Hulvejen spærre,

han kan ikke rulle Taarn til dens Mur,

bryde løs med Vædder eller Kile,

ikke naae dem med Spyd eller Pile.

Men hungre dem ud, det kan han,

og tørste dem ud, det vil han,

stoppe Kilder og Brønde, til de stønne!

Han hader dette Folk, den Muldyrs-Race,

stædigt uden Ende;

og her er ingen Offerlund at brænde,

ingen Gudestøtter at kvase, —

Men bi!

Paa Sletten slaar han Lejr,

lænker sin Vognborg om den,

sætter afhugne Hoveder i Stak,

snart bringer han Ba-al flere, —

saa skal Ba-al bringe ham igjen sin Tak!

— I Bethulia er Jammer og Taarer.

»Holder ud Brødre, holder ud!«

klinger fra Zion Angstens Bud;

men Brødet bliver knappere og knappere,

og Armene slappere og slappere.

»Kun en lille Stund endnu, fem Dage endnu!«

har Øversten tryglet den gispende Flok,

— Ja, Ja, men saa er det nok,

heller bløde end suites tildøde!

Har Jehova glemt os i sin Vælde,

saa hellere Assurs Trælle!

I Bethulia er Mænd ikke længere Mænd,

men en Kvinde

har de derinde:

        Judith fra sin Solsejls-Svale

        stirrer over Bjerg og Dale!

        Solen synker i sin Pragt!

        Tung er hendes Aasyns Tale,

        Sæk og Aske hendes Dragt.

        Der var dem, der hende lasted,

        at hun Enkens Slør ej kasted,

        hun saa ung, saa skjøn, saa rig!

        Det var godt hun ikke hasted, —

        Isra’l blev en Enke lig!

        Isra’l kom i Sørgestanden;

        hvor er Armen, hvor er Manden,

        som vil løfte Frelsens Sværd?

        Kalken snart er fyldt til Randen,

        see dog Assurs Værk, see her!

        Folketomme Dal og Høje!

        Marker, som kun Gribbe pløje!

        lutter gyldne Jammersyn!

        Judiths taaredunkle Øje

        skyder smertelige Lyn.

        »Vingaardshegnet har de hærget,

        vore Druer har de bjerget,

        vore Kilder har de kvalt!

        Palme-Kæmpen har de dværget, —

        Sol, hvor skummelt har Du malt!

        Og naar endnu nogle Gange

        vore golde, svedne Vange

        Du har laant dit Purpurskjær,

        saa skal vilde Hedningsange

        larme om vort Fristed her!

        Saa skal Helligdommen skjændes,

        saa skal Lovens Rulle brændes,

        lyse paa vor Trællestand,

        Mænd og Børn i Lænker sendes

        til de fjerne Floders Land!

        Saa skal Assurs lystne Helte

        flænge løs hvert Jomfrubælte,

        kaste Lod om deres Rov,

        haane os i deres Telte,

        mens de haane Herrens Lov!

        — Isra’ls Gud! Er det din Villen?

        Gjør et Underværk, lad Kilden

        strømme op mod Klippens Top!

        Eller lad om Tempel-Pillen

        Ax og Druer skyde op!

        Eller Herre, — dennesinde

        gjør dit Under ved en Kvinde!

        Gjør en Klinge af et Siv!

        Jeg vil lyde Dig iblinde,

        skjænk mig denne Tigers Liv!

        Bland i mig Rebekkas Snildhed,

        Davids Mod og Ja-els Vildhed!

        Blænd hans Øje, dumm hans Aand!

        Giv i Nattens lumre Stilhed

        Isra’ls Fjende i min Haand!

        Giv mig Hævnens Sværd at bære!

        Tag mit Liv, men skaan min Ære,

        fri mig af hans Favntags Garn, —

        skal jeg dø, saa lad det være

        som et trofast Isra’ls Barn!«

        — Og af sine Syn bedøvet,

        kaster hun sig brat i Støvet,

        ligger stille som en Død;

        svaler saa mod Vindru’løvet

        Pandens feberhede Glød.

        Men den bange Smerte læges,

        og det syge Hjerte kvæges

        under Bønnens stærke Kamp;

        og mens Læberne bevæges,

        svinder Angsten som en Damp.

Ej med Angsten Judith strider;

stærk hun rejser sig fra Bøn.

Første Gang i lange Tider

vil hun atter være skjøn!

Sløret hun tilside slaar,

ryster Asken af sit Haar,

kalder paa sin Fruerpige,

sanker sine Smykker rige.

Badevand den Gamle øser

af de sidste Nætters Regn;

Judith Sækkesnoren løser,

slænger hen hvert Sorgens Tegn, —

»Nu Farvel min Enkedragt,

Du har lært mig holde Vagt,

Du var mig et graanet Pantser

mod mig selv og mine Sanser!«

Og i ambrasvangre Vande

dykker hun med sælsom Lyst;

stiger dog med skyfuld Pande,

folder Linet om sit Bryst.

»Nu, Adina, søg mig ud,

hvad jeg bar engang som Brud!

Glem ej Bæltet, — det skal binde

fastere min Husbonds Minde!«

Og den Gamle Bæltet blanker,

til dets Stene skyde Lyn.

Andensteds er Judiths Tanker,

hun har underlige Syn!

I det røde Aftenskjær

vejer hun sin Faders Sværd,

hugger det mod Sengestokken,

mens Adina salver Lokken.

Og for Spejlets Sølv hun hefter

Slør om sine Lokkers Hær;

tegner Brynets Buer efter,

til de ligne krumme Sværd.

Kindens hede Purpurglød

trænger ej til Sminken rød, —

Øjets Nat, saa mørk at skue,

gjemmer fjernt sin Lynildslue.

Nu hun Skulderklædet fæster,

vævet af violblaa Uld;

og den brune Arm faaer Gjæster,

Slanger af det røde Guld;

under Sløret hendes Haar

perletungt mod Kjortlen slaar, —

Hvem kan denne Dronning kjende?

Er det Judith, er det hende!

— Rastløs gjennem Sværmens Bølger

iler hun ved Aftenrød

hendes Fruerpige følger

med sin Vinsæk, Meel og Brød.

Snart ved Stadens Port de staa:

»Skyd nu fra den tunge Slaa!«

— Og de Ældste hende signer,

tykkes hun en Engel ligner.

Længe de fra Muren stirre;

de kan følge hendes Gang,

høre Ankelringen klirre

mod en Steen paa Stien trang.

Nu er hun i Dalens Bund!

Nu ved vor Olivenlund!

Fjernt endnu de hende kjende, —

Isra’ls Gud, Du styrke hende!

Dagens sidste Lysning svinder,

brat i Mørke Dalen er;

tyst de hvidttilslørte Kvinder

svæve frem som Spøgelser.

Tomme Brønde tæt forbi

løber deres Fares Sti;

mod et Vagtblus i det Fjerne

iler Judith med sin Terne.

»Flammende Baal

og Klang af Staal

og Vrinsk i Kvelden silde,

Skytter paa Vagt

i fremmed Dragt, —

nu er vi, hvor vi vilde!

Nu Isral’s Hævner, vær Du os god

giv Kvindesnildhed

og Mandemod!

Vender Du om

Adina? Kom

vi To maa holde sammen!

Alt hvad er mit

skal være dit«, —

da foer en Pil fra Flammen!

Den suste blindt i den blinde Nat,

»Hvem der? Ha Spejdere!

Grib dem brat!«

Rystende, bleg,

den Gamle skreg,

men hvisked til sin Frue:

Stol kun paa mig,

jeg følger dig

som Skyggen Solens Lue!

»Ej, det er Kvindfolk, der er To,

de længes efter os,

kan I tro!«

Hornene klang;

fra Lejren sang

dem Svar paa Svar imøde;

sikker paa Fod

ung Judith stod,

i Skjær af Luer røde,

midt i en Kreds af barske Mænd

med medisk Kogger

og Sværd ved Lænd.

»Hvor vil Du hen?«

Til Høvdingen!

»Og hun?« Hun er min Terne!

»Hvor er Du fra?«

Bethulia,

bag Kløften i det Fjerne!

»En jødisk Kvinde i Assurs Lejr?«

Vise Jer vil jeg

Vej til Sejr!

Mederen taug.

Et Vink han gav:

»Rag op I dèr i Baalet!«

Undres han maa,

nu først han saae

sin Fange klart bestraalet.

For hendes Dejlighed er han kold,

men Guldet tager hans Sjæl i Sold.

»Sig mig dog Et:

Hvad har Dig ledt

paa slige Veje vilde?«

Svared saa hun

af Hjertensgrund:

Jeg undveg nys med Snille!

Mig og min Slægt der skete Ondt,

det vil jeg hævne

Verden rundt!

»Skee som Du vil!

Ved Ba-als Ild,

Storteltet skal Du skue!

Hundrede Mand

skal føre an

for slig højbaaren Frue.

Ingen skal vove at volde Dig Harm, —

Svende, henter

en Kvindekarm!«

En kostelig Ring

af syrisk Sving

drog Judith af sit Bælte;

den gav hun ham, —

foer saa med Bram

forbi de hundred Telte,

med hvide Muler, i Fakkelglans,

med Cymbler og Horn,

som til en Dans.

Paa smaragdbesatte Løjbænk

Holopkernes Dagen ender

spiller Terning med Bagoas,

med sin højtbetroede Tjener.

Østens Myg med lange Braadde

kjækt om Teltets Herre summe,

føre Krig mod Assurs Høvding,

svirre om hans Sværd det krumme.

Travlt Bagoas har med Viften, —

da der høres Klang af Bjælder,

og en Slave dem det sene,

sære Fange-Optog melder.

— Alt i Høvdingsteltets Forhal

stander Judith med sin Terne;

mangt et Øje seer med Undren

Isra’ls nye, skjønne Stjerne.

Mangen Læbe lønligt hvisker:

Er i Isra’l slige Kvinder,

visselig det er paatide,

vi fra Mændene dem vinder!

— Tys! nu løftes Purpurhænget,

Blus der bæres frem i dyre,

udgraveerte Sølverlamper,

smykt’ med Ba-als Vingetyre.

Og af Indreteltets Løndom

træder, — tramper meer end træder,

høj af Væxt og stærk af Lemmer,

Holophernes, Assurs Hæder.

Busket Brynet er som Gribbens,

Blikket grumt, i graadig Flammen;

tykke, morbærdunkle Lokker

af et Guldbaand holdes sammen.

Om hans Kjortels side Folder

bredt sig bløde Snore slynge,

der det steenbesatte Krumsværd

blinker i sin Silkegynge.

Alt i Teltets Gab han raaber

Hvem er Du, Hund af en Kvinde?

løfter Lampen, seer og studser:

Hvem er Du, min Herskerinde?

Rejs Dig Skjønne! — Hej Bagoas,

bring et frynset Purpurhynde!

Bring os Vin og syrisk Bagværk!

Nu kan Fredens Værk begynde.

»Tilgiv Herre«, svarer Fangen,

»hvad min Sult og Tørst tør stille

har jeg selv bragt med i Lejren,

saadan som min Gud det vilde.

»Mine Landsmænd i Bethulia,

de har haanet Herrens Skikke:

Skue-Brød og Offer-Olie

har de ikke ladet ligge;

»men i Hungersnødens Vaande

delet ud med frække Hænder,

hvad til Helligdommens Præster

i Jerusalem vi sender;

»mine Landsmænd hist paa Klippen,

de har haanet Herrens Skikke;

derfor Herren dem vil haane,

Klippen deres Blod skal drikke!

»og det siger jeg min Herre,

— mig min Gud gav Fremsynsgave —

inden Femtedagen lider,

kan Du kalke deres Grave!

»Deres Synd jeg ej vil dele, —

derfor, Herre, giv os Svage

Fristed her, til Dommen falder!

Giv os saa med Fred at drage!«

— Med et listigt Blink til Siden,

som Bagoas tro bevarer,

Holophernes stryger Skjægget,

og med Kongemine svarer:

»Viist, forstandigt har Du talet,

klogt det var til os at flygte!

I den store Konges Telte

har Du Ingenting at frygte!

»Frit Du vandre kan i Lejren,

trøstigt dine Offre bringe, —

hvis et Haar Dig Nogen krummer,

skal hans eget Hoved springe!

»Og opfyldes, hvad Du sagde,

skal med Gaver bort Du rejse, —

er din Gud en Ven af Ba-al,

skal han selv hos Ba-al knejse!

»Nu Bagoas, før dem begge

til mit Søjletelt med Ære,

der hvor mine Skatte gjemmes,

der bør ogsaa Perlen være!«

— Judith dybt sit Hoved bøjer,

kysser mygt hans Kjortels Sømme:

»Først naar Femtedagen lider,

Du din Tjenerinde dømme!«

        I Naboteltet,

        hvor Skatten gjemmes

        af Offerskaaler

        og Drikkekar,

        hvor blanke Brynjer

        og blanke Bidsler

        er hængt paa Søjlerne

        Par ved Par,

        der slumrer Judith

        med samt sin Terne,

        til Natten blegner

        for Østens Stjerne.

        Mens Morgenvagten

        sin Tube rører,

        de tættilslørte

        tilsammen gaa,

        forbi, hvor Teltenes

        Kobberkongler

        rødgyldent blinke

        mod Luften blaa, —

        forbi, hvor Rytterne

        Manken flette

        paa deres Gangere,

        fuglelette.

        Forbi de yderste

        Vagters Gjærde,

        til Faaredammen

        ved Bjergets Fod;

        der knæler Judith

        mod Syd, mod Zion,

        og gjør for ureen

        Berøring Bod,

        gjør sine Tvætninger

        som hun plejer,

        og gjør en brændende

        Bøn om Sejer.

        Og langsomt begge

        tilbage vandre,

        mens Øjet spejder

        bag Slørets Flig

        hvert Fanemærke

        og Tal paa Vogne, —

        ak hvor er Assur

        mod Isra’l rig!

        Ja Rovfugls-Vingen

        slaar lange Skygger, —

        men Klippeduen

        paa Klippen bygger!

        — Tre Morg’ner gaa de

        den samme Vandring,

        slet Ingen hindre dem

        tør deri;

        snart kjender Judith

        hvert Fletværksgjærde,

        hvert Offeralter,

        hver Vej og Sti;

        den fjerde Morgen

        er Alt i Røre:

        Til Ba-als Alter

        de Kranse føre.

        Fest skal der være

        og Offergilde,

        Vinsække fyldes

        med gavmild Haand;

        og Teltets Stænger,

        og Skyttens Bue,

        og Hestens Hale

        faae broget Baand;

        de høje Filthuer

        trindt bestjernes;

        og Kiddet slagtes,

        og Hveden kværnes.

        Mod Kveld det lakker;

        med Blus og Fakler

        til Offergildet

        gaar Hob ved Hob.

        Fra Teltet Kvinderne

        høre Larmen,

        Berustes Latter

        og vilde Raab, —

        da løftes Tæppernes

        gyldne Læder,

        og ind Bagoas

        ærbødig træder.

        »Mens Folket larmer

        har Holophernes

        i Høvdingsteltet

        sin egen Fest;

        den høje Herre

        har sendt sin Tjener

        at byde Skjønhed

        og Mod til Gjæst!

        Og skal han ikke

        forgjæves bede,

        er Bærestolen

        alt for Dig rede.«

        Der gaar et Ryk

        gjennem Judiths Lemmer,

        da hun staar op

        fra sit Pantherskind:

        »Gaa, tak din Herre

        for al hans Naade,

        jeg kommer hastig

        som Havets Vind;

        lad mig blot smykke mig

        som sig sømmer!

        mens om min Lykke

        jeg vaagen drømmer!«

        Bagoas fjerner sig.

        Judith stirrer

        som i en mørkladen,

        fjelddyb Brønd:

        »Nu kalder Hedningen

        paa sit Offer,

        nu vil han høste

        sin Godheds Løn, —

        nej ikke Hedningen,

        Herren kalder,

        og ikke Judith

        men Kæmpen falder.

        »Gift tog jeg med mig

        i Ringens Gjemme,

        for mig at værge

        mod ublu Vold, —

        nej ikke saadan,

        gjem den Adina!

        vær Du, o Herre,

        min Æres Skjold!

        for den som troer Dig

        og vil Dig bede,

        har Du din Vædder

        i Busken rede!«

        Mod Kobbersøjlen

        hun Brystet knuger,

        som vil hun tvinge

        sit Hjertes Slag;

        men brat hun slipper den

        marmorrolig,

        som om hun angred,

        at hun var svag;

        hun ruller ud sine

        Lokkers Bølger,

        Adina fæster

        de blanke Søljer.

        Skjøn vil hun være

        som ingensinde,

        og Øreperlen

        skal nikke huldt;

        og Myrrhadusken

        skal sprede Vellugt,

        og Brystets Maane

        skal skinne fuldt.

        »Adina, glem ej

        min Ankelkjæde!

        Tys — hold i Nat Dig

        hver Time rede!«

        Bag Storteltets Forhæng,

        dèr kappes i Drik

        Flodlandets Høvdinge,

        med søvnige Nik.

        De kappes om at prale,

        de kan sig ikke styre,

        de stanges som Væddere,

        de brøle som Tyre.

        I bulede Bægre

        gaar Tærningen rundt,

        snart gjælder det en Hjelm,

        snart et persisk Pilebundt;

        de klumpe sig paa Gulvet

        mellem væltede Kander,

        den Vindende hujer,

        den Tabende bander.

        »Nu Ven Holophernes,

        hvad sætter Du ud?

        Giv den, som nu vinder,

        Jødinden til Brud!«

        Nej! hvæser han og sparker

        til Fadene tomme,

        men min skal hun være,

        før Natten er omme!

        Med Lempe jeg lokked

        den Fjelddue vild,

        jeg strø’de med Smaakorn,

        nu hører hun mig til!

        Vil I see hendes Skjønhed,

        saa see, og saa pak Jer!

        og saa for Gang og Komme

        siger jeg Tak Jer?

        — Der løftes et Tæppe:

        hun staar i sin Glans,

        en svulmende Rose

        i Tidslernes Krans.

        »Der er hun, der er hun,

        den Bjergenes Dronning!«

        De smidske som Bjørnen,

        der vejrede Honning.

        Og som naar Bjørnen danser

        til Mesterens Pidsk,

        tee de en Stund sig høvisk

        ved deres Herres Disk.

        Saa vakle de af Teltet

        som skridende Stene.

        Et Vink — nu er Judith

        med Holophernes ene.

Den sidste Larm af Vaabenklirren tier.

De slukte Lamper ligge spredt paa Gulvet

og bore deres Sølvernæb i Sandet;

men Indreteltets Forhæng er forsvundet,

og over Lejet brænder der et Blus.

Det skumrer, — og det skumrer og for Judith,

da Alt er bleven tyst derudenfor;

om Bistand raaber hendes Hjertes Banken,

da om sit Liv hun Kæmpens Jernarm føler,

da vildt han knuger hende til sit Hjerte,

og hvisker: »Judith, nu er Natten vor,

og mange skjønne Nætter efter denne,

thi ikkesandt, du vrager ej min Elskov, —

med mig Du over Tusinder skal herske!«

Hun skjænker for ham. Vinen ned han skyller,

mens til sin egen Drik hun sparsomt nipper.

»Jeg er den store Konges bedste Mand,

men Judith, jeg er vel saa stor som han!

Han sad i Ro ved Tigris’ blanke Strømme,

mens jeg har lænket Trælle til hans Trone.

Var Du ved Havet nogensinde, Judith,

derude ved det druedunkle Hav,

hvor Tyrus’ Skipper pejler Libanon, —

dèr lod han hugge ind i Fjeldets Stene

højt over Bølgens Dyb, i Billedskrift

sit Kongenavn og al sin Hærs Bedrift;

men den Bedrift var min! Hvis Haand er stærkest,

den Haand, der tvinger Folk paa Folk i Støvet,

hvad eller hans, der sidder roligt hjemme,

og la’r sin Tjener skrive op derom?

Han bærer Magtens Sværd, og Kongens Pragt,

men jeg har meer, thi jeg har Sværdets Magt, —

Ja, seer Du Judith, naar i Sejersvælde,

i Sejersvælde!

jeg holder Indtog ad de hundred Porte,

saa vipper jeg hans Tronstol overende

og sætter Kongehuen om min Tinding

og Holophernes’ Navn i Klipperammen,

og der skal vore Navne prale sammen,

— thi Du skal være Dronning, Herskerinde,

med Slaver og Slavinder for din Skammel,

og hver en Ædelsteen, og hvert et Hoved,

Du blot vil pege paa, skal være dit!«

»»Og hvad jeg peger paa skal være mit!

Drik, stolte Høvding, drik! Siig end engang,

at Du vil skjænke mig min Fjendes Hoved,

og tøm et Bæger Vin til Pant derpaa!««

Og famlende sit sidste Vid han sanker.

»Alt for dit Favntag, Judith! — Med hans Hoved

jeg skjænker Dig et Fad af drevet Sølv,

hans egen Vægt, ja hans og din tilsammen,

saa Du kan see, om dertil Du har Mod,

din Fjendes Hoved i hans eget Blod,

det sværger jeg ved Ba’l!

Kom skjønne Judith,

Du Dalens Blomst, plant Dig ved Fjeldets Side,

slyng Armen om din Ven,

og lad mig aande dine Læbers Ild!«

»»Jeg planter alt min Haand i dine Lokker,

see hvor jeg tæmmer dem, de sorte Snoge!

og som din Fremtids stolte Herskerinde

jeg drikker Dig det sidste Bæger til, —

det tømme vi paa vore Fjenders Rædsel,

det sidste Bæger!««

                                »Ja det sidste, Judith,

og saa, —« han vil sin Arm om hende slynge,

men Armen segner som en knækket Raa,

og Bægret triller raslende i Sandet,

og Vinen sprøjter over Judiths Lin.

Et Dyr, — et Dyr af Vin og Elskovsbrynde,

han tumler maalløs paa sin Sengehynde.

— Kysk som hun kom, hun rejser sig af Lejet,

river af Søjlen ned hans krumme Slagsværd,

og staar et Øjeblik i Tanker fangen,

saa ubevægelig som Herrens Engel,

før han de Faldne drev af Paradiset.

Hun lytter, — hører kun sit Hjertes Banken; —

»Mon ej Bagoas lurer udenfor?

Nej — som han sagde — nu er Natten vor,

nu eller aldrig! — Ingen Skjælven — Ja-el,

som hamred Naglen i din Fjendes Tinding,

laan mig dit Mod! Nej Du, al Isra’ls Herre,

laan mig din Kraft, og fyld mig med din Aand,

fæld Isra’ls Fjende ved en Kvindes Haand!

— Sover han? Ja! vellystigt smiler Munden,

de hvide Rovdyrstænder graadigt blinke,

men Armen hænger slapt om Sengefjælen,

tung som en frugtbetynget Green fra Træet.

Krumseglen dirrer i min Haand, — hvi saa?

Nej nu er Frugten moden til at plukkes,

og om end Saften sprøjter som Granatens,

saasnart man ridser i dens Kjød, — den maa!

Du har jo skjænket mig min Fjendes Hoved, —

saa far til dine Fædres Skygger ned,

Du Fjende af min Gud, mit Folk, min Fred!«

Et Hvin i Luften. — »Lad nu Hævnen komme,

lad vilde Heste flænge mig tildøde,

og lad dem mærke mig med deres Pile, —

Isra’l er frelst! I dette brustne Hjerte

al Assur havde tændt sin bedste Kjerte.

Tys, Ingen rører sig — Adina, svar!

Adina! — Jo, hun venter tro, den Gamle, —

Dèr! — ingen Kysten! I din Druepose

saa god en Byrde aldrig før Du bar!

Bort fra den lumre Dunst af Blod og Vin,

bort gjennem Kløften, ud hvor Sarons Rose

den Herre lover, som er din og min!

Frisk frem i Natten! I dens svale Skygge

Du bærer Isra’ls Sejr og Judiths Lykke!«

        Fra de blodbestænkte Hynder

        hun med bortvendt Blik sig skynder,

        slænger hen det røde Sværd.

        Tys! fra Druknes hæse Lunge

        Hymner end hun hører sjunge,

        — »nu, Adina, Tand for Tunge!

        det er bedst vi skilles her!

        »Snig Dig sagte og forblommet

        bort igjen som Du er kommet,

        vàr for Alt din dyre Sæk!

        Duk Dig mellem Teltets Pløkke,

        — jeg har løsnet her en Løkke —

        list saa varsomt frem et Stykke,

        mød mig ved den tørre Bæk!«

        Ternen som en Kat sig dukker.

        Judith Lampeblusset slukker,

        trækker Kamrets Forhæng for;

        famler sig igjennem Teltet,

        — Himmel, hvad var det jeg vælted!

        rørte Nogen mig ved Bæltet, —

        nej, det var kun Tæppets Snor!

        Ud mod Baalet hun sig vover,

        ud hvor Nattevagten sover,

        — ha, Bagoas vaager end!

        Da hun over Tærsklen triner,

        listigt han i Skjægget griner,

        men faaer Svar af strænge Miner:

        Stille! væk ham ikke, Ven!

        Svenden bøjer sig og smiler.

        Frem i Mulmet Judith iler,

        snubler over tabte Spyd;

        famler møjsomt frem til Bækken,

        øger med sit Fodtrin Skrækken

        i den Gamle, som med Sækken

        skjælver ved den mindste Lyd.

        Dristig Gjenvej Judith skyder

        gjennem Lejrens tomme Gyder, —

        hilses af en søvnig Flok;

        gyser, da hun ved sin Side

        stablet seer en Pyramide:

        Dræbte Landsmænds dødninghvide

        Hoveder med Lok ved Lok.

        »Ak, hvor disse Fjed er strænge,

        hvor det varer længe, længe!

        Judith, gik Du ikke vild?

        Hører Du den sære Snøften, —

        er der Ingen der i Grøften?«

        Judith trøster: Snart bag Kløften

        gaar det ad Bethulia til!

        Men hvor Lejrens Vognborg endes,

        hvor de sidste Vagtblus kjendes,

        mens det lysner svagt i Øst,

        skimter hun et Hoved dukke

        fra et hegnet Indelukke,

        hører hun et »Stop, Du Smukke!«

        fra en Krigers drukne Røst.

        Stærke Judith, stedt i Vaande,

        mærker alt hans Vindunst-Aande

        om sin kolde Kind og Mund, —

        hvisker: »Gamle, il til Vagten,

        Meder er han efter Dragten, —

        tag det Armbaand, mind om Pagten,

        kjøb os Hjælp i denne Stund!«

        Og med Ryg mod Naboteltet,

        river hun ham Kniv af Bæltet,

        truer ham paa nære Hold, —

        mens Adina fremad vakler,

        stønner mod de røde Fakler:

        Hjælp os værgeløse Stakler,

        mod din Krigers ublu Vold!

        Judith har sig fra ham vristet;

        hæst han laller, overlistet,

        »vil Du stange mig, Du Lam!«

        Vildt han efter hende rækker, —

        da et Slag til Jord ham strækker;

        stærke Reb hans Vildskab stækker,

        Bueskytter baste ham.

        Nu har Judith atter Magten:

        dèr er Høvdingen for Vagten,

        ham, hun gav de gyldne Baand!

        Barsk fra Fangen han sig vender;

        vel ham Faklens Flimren blænder,

        grant hans Falkeblik dog kjender,

        der er Blod paa Judiths Haand!

        Og hvad dèr fra Sækken drypper,

        det er ej den havblaa Cyper, —

        det er ikke Vin, men Blod!

        Men den gyldne Ring, der skinner

        paa hans Arm, ham Tungen binder,

        den er Isra’ls hvide Kvinder

        i hans Hu en Talsmand god.

        Og da Judith fast sig tvinger,

        gi’r ham Vink og Tegn: vi bringer

        blodigt Offer Isra’ls Gud!

        Ej han undres, ej han truer,

        det er ham, som lønligt gruer:

        Blod ved første Morgenluer,

        det er Dødens visse Bud!

        — Tyst igjen mod Bjergets Side

        som i Offergang de skride,

        til en Kratskov dølger dem;

        og mens Panthren i det Fjerne

        glammer hæst mod Morgnens Stjerne,

        hvisker Judith til sin Terne:

        Her er Stien! fremad, frem!

        Ak, hvor bæver hun den Gamle,

        naar de løse Stene ramle

        gungrende i Kløftens Grund;

        ved hver opskræmt Fugl hun gyser,

        om sin Byrde Haanden fryser, —

        dog hvor Fruersløret lyser,

        tro hun følger som en Hund.

        Men i Judith jubler Hjertet,

        hendes egen Hjemdal er det,

        som nu lysner svagt i Øst:

        Tak, o Herre, Du hvis Hænder

        gav os Nat og Mulm til Venner,

        rev os ud af Løvens Tænder, —

        evig love Dig min Røst!

        Rask de stige,

        tyst de hige

mod den skjoldbehængte Mur;

kan hun blot en Vending spare,

trodser Judith Brinkens Fare,

flyver til sit Ørnebur.

Op over Hjordens stejle, stride,

stenede Sti om Klippens Side, —

hør nu hilser dem en Lur!

        Skjolde blinke,

        Lanser vinke,

man har sporet deres Gang;

Porten med de rustne Fløje

aabner dem sit Naaleøje, —

Barmen bliver Judith trang:

Vandt hun ej højt, som højt hun voved!

Bringer hun ikke Kæmpens Hoved,

som da David Slyngen svang!

        Unge, Gamle,

        snart sig samle,

Spørgsmaal falde tæt som Snee:

Judith, Du vor stolte Kvinde,

kommer Du som Frelserinde,

skal engang vi atter lee?

Bringer Du Brød og Haab om Sejer?

— Tøvende hun sit Bytte vejer:

Her er Brød og Sejer, — see!

Sværmen spotter.

        Tyst hun blotter

        Holophernes i hans Blod:

Over stive, slukte Øjne

barsk end Brynene sig højne,

end har Læben trodsigt Mod!

Over hans brudte Hals, den brede,

knuder der sig en Øglerede

af et Haar i størknet Blod.

        Kvinder segne,

        Svende blegne,

stirre som i vaagent Blund:

Fuld af Rædsel Isra’ls Piger

skotte fra den slagne Tiger

op mod Judiths tause Mund,

see hendes Aasyn: en Heltindes!

atter et Aasyn: Isra’ls Fjendes,

blegt som deres Kalkfjelds Bund.

        »Ja, I Ældste,

        fri og frelste

har os Herren bragt igjen!

Hovedløs som Høvdingskroppen

ligger nu derude Troppen, —

vrist nu dristig Sværd fra Lænd!

Op, skikker Bud til Karmels Strande,

tænder paa Tabor Blus og Brande,

flokker alle Isra’ls Mænd!

        »Fald som Gribbe

        fra vor Klippe

over Assurs dorske Lejr!

Var I ogsaa Ti mod Tusend, —

mens de raver end i Rusen,

slaa dem som et vældigt Vejr!

mejer dem ned med skarpe Sværde,

kom saa og rejs vort Vingaardsgjærde,

Isra’ls Gud vil give Sejr!«

        Ildfuldt Tilraab hende svarer,

        hun har Helte gjort af Harer;

        og før Sol staar højt paa Himmel,

        er paa Vej en væbnet Vrimmel,

        myldre frem af Kløft og Huler

        alle Isra’ls gjemte Smuler;

        bryde gjennem Værn og Volde,

        før der mures til med Skjolde;

        vække dem paa dorske Senge

        med en Klang af Buestrenge;

        jage dem som Vildt i Lunde,

        slaa dem ned som galne Hunde;

        bringe hjem til deres Rede

        Korn og Sølv og Øxne fede,

        bringe Judith, det de loved,

        Fad til Holophernes’ Hoved.

        — »Tak I unge Isra’ls Helte,

        Tak for Sejren!

        Tak for Sølv fra Assurs Telte!

        Vier det til Herrens Ære!

        Hans var Kraften,

        hans skal ogsaa Byttet være!

        Før I røre Sejers-Trommen,

        før I hvile,

        bringer det til Helligdommen!

        Ingen Larm maa Luften bryde!

        Lader Harper,

        lader Sang og Cymbel lyde!

        Hedningteltet har jeg gjæstet, —

        dèr Jehova

        har sin Tjenerinde fæstet!

        I hans Højsals svale Skygger,

        for hans Alter

        vil jeg lægge mine Smykker!

        Bringer did mit Sørgeklæde,

        Isra’ls Kvinder!

        dèr er Judiths Enkesæde!