Vor Forsknings Rige er saa vidt
og leder efter Grænser,
thi Stjernens Vej og Myrens Sti
den lige trolig ændser;
det hele runde Jordens Æg
i Himmelrummets Rede,
mod det vort Øje er paa Vagt,
om det vi Tanken kjæde.
Hvor højt et Maal, hvor vidt et Syn
for Øjet og for Tanken,
fra Fjeldets stolte Ørnebur
og ned til Østersbanken!
Fra skjulte Kilders sagte Nyn
til Skyens Tordentale!
Fra Skummets sølverhvide Pragt
til Liljernes i Dale!
Og har Du gransket Øjet træt —
Vor Gransken trættes ikke,
thi hvad den Ene ej kan see,
det see de mange Blikke;
af tusind spredte Tegn og Træk
vi sammenstave Loven:
Af tusind Løv fik Træet Tag,
af tusind Træer Skoven.
Og mens vi tyde Lovens Skrift,
vor sidste Lov skal være:
Ej blot Guds Værk at granske ud,
men af hans Værk at lære;
af Stjernens Vej og Myrens Sti
at læse saa Hans Veje,
at paa vor egen Myre-Sti
vi Stjernens Fred kan eje!