Christian Richardt (1831–92)

Et Land foruden Grænser

er Videnskabens Land,

som Maalebrev ej ændser

og maales ikke kan;

af Tidens dybe Vande

bestandig skjød sig op

heel ubekjendte Strande

med nyfødt Bjergetop.

Did hasted Du i Aanden,

der hegned Du en Plads,

Nybyggerstav i Haanden

og Øjet til Kompas;

Du dyrked op Savanner,

fik skabt en Koloni,

og planted Danmarks Banner,

hvor Ingen kjendte Sti.

Og Skatten som Du øste

af dybest Fjeldespalt,

dens sejge Malm opløste

din Tankes stærke Salt;

saa deelte Du dit Bytte

med hver som til Dig kom,

med hver som vilde lytte

til Videnskabens Dom.

Ja Du har Hjem og hjemme

i Danmarks Lærdomsgaard,

saa Bryllupsklokkens Stemme

kan svulme til et Kor,

hvis Tonebølger favne

Højskolens gamle Mur

med Dit og Ørsteds Navne

i samme Klangngur!