Christian Richardt (1831–92)

I Østen, i Aladdins Land,

og saa ved Euphrats Strande,

hvor Maanen gjør af Ørknens Sand

de trolddomsblanke Vande, —

dér Phantasiens gyldne Vin

fik Væxt med Rose og Jasmin,

og derfra vandt den Ranke fin

sig vidt om Verdens Lande.

Da fandt i Nord en fattig Dreng

hin Østens sjeldne Drue,

han planted den i Mark og Eng,

og tæt til Kirkens Bue;

han ranked den om Bondens Hus,

han fyldte den i Barnets Krus;

snart rødmed den som Rosens Blus,

snart som en Nissehue.

Og vi, hvem denne Gudedrik

forlysted, læsked, svalte,

vi veed, hvor Alting Tunger fik,

saa Stok og Stene talte,

saa Top og Boldt fik Snakkestof,

saa Storkefa’r blev Filosof,

saa Hunden sagde meer end Vof,

og Hanen meer end galte.

I Navn af Nordens Børneflok

vi Hædersflaget hejser,

og binder Kransen om din Lok,

før Du med Storken rejser!

Du, som med Konger rask slog Top,

Du, som en Kejser klædte op,

Du selv er med paa Ærens Top

som Eventyrets Kejser!