Sov mit Barn, sov længe,
jeg rører Vuggens Gænge,
vifter Fluen fra din Kind,
kalder Drømmen til dit Sind;
sov mit Barn, sov længe!
Frodig som en Ranke
Du voxer for min Tanke,
voxer fra din Moders Arm
ud i Verdens vilde Larm,
frodig som en Ranke.
Glem dog ej din Vugge,
og ej din Moders Sukke!
Voxer Du fra Barnekaar,
glem dog ej dit Fadervor.
Glem dog ej din Vugge!
Lykkens Roser røde
kun mellem Torne gløde;.
Tornen tager jeg for mig,
Rosen gjemmer jeg til Dig:
Lykkens Roser røde!
Vaagn med Smil om Munden,
saa fro som Fugl i Lunden!
Reden din er lun og blød:
Moderfavn og Moderskjød;
vaagn med Smil om Munden!