Min Barndoms Legesøster og Veninde,
Far vel fra Danmark og lev vel i Norge!
Men om jeg vilde raabe: Glem ei Danmark!
Og om jeg vilde raabe: Glem ei Vallø! —
Da skulde Skoven ryste sine Lokker,
Og Søen tørres ind i stum Forundring,
Og Taarnet revne i retfærdig Harme,
Og Blomsterne med tusind Munde svare:
Du Tosse! Troer Du, hun kan glemme Vallø,
Troer Du, hun glemmer Hjemmets søde Luftning
Der virked tyve Somres Blomstertæpper
Og tyve Vintres hvide Bøgetelte?
Troer Du, hun glemmer disse kjære Stier,
Hvor hun har traadt sin Barndoms travle Tøffel?
Troer Du, hun glemmer gamle Melodier?
Troer Du, hun glemmer Os og Os og Os?
Nei! fast som Sædemanden følger Furen,
Og fast som Spurven følger Sædemanden,
Saa fast vil hendes Tanke følge Danmark,
Og Mindets Fugle kredse hendes Tanke!