Fader! du hvis Vink udrev
Skabningen af Mørkets Giemme,
Du som bød med Almagts Stemme
Vorde Lys! og Lyset blev;
I dit Navn vort Lys vi tænde,
Sku med Naade til det ned!
Sign det med din høie Fred,
Dig til Ære lad det brænde!
Det i Østen hæve sig
Liig en Straale fra det Høie,
Dulgt for uindviet Øie,
Lede Ordnens Børn til Dig!
Ingen Taage det fordunkle!
Irlys ei fortrænge det!
Og for sidste Mureræt
Reent som første Dag det funkle!
Dine Veie, dine Fied,
Vise det i Støvets Mørke!
Murerøiet qvæge, styrke;
Forberede sig derved,
At naar hisset os oprinder
Evighedens Morgenskiær,
Murerøiet henrykt der
Murerlysets Væld gienfinder.
K. L. Rahbek.