Knud Lyne Rahbek (1760–1830)

Dig tænker jeg, naar Solens Straaler spille

                Paa blanke Hav;

I Kildens Sølv, naar Maanen blid og stille

                Sig maler af.

        Naar mørke Støvskye sig fra Veien hæver,

                Jeg skuer Dig;

Paa smalle Stie, naar natlig Vandrer bæver

                Saa ængstelig.

        Jeg hører Dig, naar Bølgers Brusen stiger

                Fra fierne Kyst,

I stille Lund jeg lyttende mig sniger,

                Naar alt er tyst.

        Jeg er hos Dig! skiøndt Field og Søe det hindre,

                Jeg er Dig nær.

Snart Solen daler! Stiernerne kun tindre,

                O! var Du her!