Mel. Spæde Blomster &c.
Held den Mand, hvis skjønne Fjed
Borgerdaad og Værd betegne.
Borgeragt og Kjærlighed
Ham skal følge allevegne.
Held Dig! Agt og Kiærlighed
Følge hvert af Dine Fjed.
Held den Mand, som selv er Ven,
Aldrig skal han savne Venner;
Venskabs Held ei sviger den,
Som ved Venskab det fortjener.
Held da Dig, og Held hver den,
Som tør kalde Dig sin Ven!
Held den, der ved huuslig Dyd
Søger stille huuslig Lykke,
Ægtemands og Faders Fryd
Hvert hans Trin paa Banen smykke!
Held Dig, Du, som huuslig Dyd
Giver Ret til huuslig Fryd.
Held den Mand, der glad seer ned
Paa enhver af sine Dage;
Dydens Himmel, Hjertets Fred
Overalt ham skal ledsage!
Held da Dig, thi Hjertets Fred
Følger hvert af Dine Fjed.
Borger, Fader, Mand, og Ven!
Held til hver af Livets Glæder!
Held, og trefold Held, at den
Er Din velfortjente Hæder.
Held den Mand hvis Lykke er
Løn for Mands og Borgers Værd!
K. L. Rahbek.
