Til Mennesk’heden1793.Skiøn var din Krands, o Mennesk’hed, og herligI din signende Haand Fornuftens Fakkel.Var det Dig som fordum, et Bind for Øiet, Køllen omhvirvled’?Nu en Megæra, hvi forvandler KrandsenDu til Furiens Slangehaar? hvi svingerDu til Mordbrand Faklen og tænder Staters Arvede Bygning?Saa at i Samfald alle Ordner styrteMedens Selvhed paa nye sit Chaos finderOg forgjæves Tænkeren søger Reglen I det Opløste.Schack Staffeldt.