Til min Ven H. Laub
(Med en Kanariefugl.)
(Med en Kanariefugl.)
En lille Qviddrer kommer her,
Som over Land og salten Bølge
Din Velærværdighed vil følge
I Haab om dig at være kiær.
Ei vil den dig bortsynge Sorgen,
Deri Tid til Lykke er forbi;
Den med ukonstlet Melodie
Til Fryd vil vække dig hver Morgen;
Den dig i din Luises Favn
Tit vil gienkalde med sin Qvidder,
Den gamle Efterslægt, Nyhavn,
Og Vorups Selskabs Fordumstider.
Ja den maaskee iblandt og tør
Afbryde selv Luises Stemme,
Til Minde om, at Venskab bør
Man selv i Elskovs Favn ei glemme.
Men om den giør nok saadan Larm,
O Ven! lad dig dit Hierte sige,
At du har efterladt dens Lige
Paa Bakkehuset i min Barm.
At enten mine Dage rinde
I Sorger eller Glæder hen,
Mig stedse kalder Alt i Minde
Min Kummers, og min Glædes Ven.