Knud Lyne Rahbek (1760–1830)

Ven, som fortolked Melpomenes Savn,

Iil, iil! hun kalder dig, det at oprette,

Og til din ædle Tinding vil hun flette

En Krands liig den, der hædrer Samsøes Navn;

Naar Themis Fieldvei trætter dig at vandre,

Du hvile blidt ved Hippoerenes Væld,

Tit, Ven! du giæste det! det lader vel,

At Eeg og Laurus grønnes hos hverandre.

O! saa var og min Drøm i bedre Tid,

— Saa mangen gylden Drøm med hine Dage flyede, —

Dog synes mig min Aften mere blid,

Naar jeg mig nægtet Krands seer Venners Tinding