1785
1785
It is the voice of years, that are gone
Ossian.
Naar Jenas Skiald med Nordmands Varme maler
De Norskes Mod og Zinklars Nederlag,
Med Dydens ædle Iver Thaarup taler
Nødlidendes og Undertrykkes Sag,
Prams dristige Camene snart ledsager
Stærkodder giennem Nastronds Rædseler,
Snart tolker os Philippas ømme Klager,
Snart Søelysts Ynde, snart vor Wessels Værd;
Os Baggesen den Miøds Natur forkynder,
Hvoraf han selv, voltairisk tørstig, drak,
Lund, Faye synge os Naturens Ynder
Guds Godhed, og den glade Skabnings Tak;
Til Dyds og Venskabs Priis sin Luth indvier
Den fromme Riber, alle Godes Ven;
Hver Harpe høres, og kun Frimans tier,
— Stum mellem vundne Laurbær hænger den —
Da ligger Luthen henslængt ved min Side,
Som Harpen ved hiin blinde Konges laae.
Jeg føler, at de er ei meer, de blide,
De gyldne Dage, dem jeg fordum saae.
O Venner aldrig Avind har fornedret
Min ærehigne Siæl; med Fryd jeg saae
Enhver af Eder yndet, elsket, hædret,
Det Maal, hvortil vi kappedes, at naae.
Men naar jeg, kronede med Digterhæder,
Med Danmarks Bifald, Eder vandre seer,
Og mindes, eengang vandred’ jeg med Eder,
Og føler, hvad jeg var, jeg er ei meer,
Om sig en Taare da ad Kinden sniger,
Den Avind ei, den billig Veemod er;
Saa græder gammel modig qvæstet Kriger,
Naar Krigsbasunen byder Ledingsfærd:
Den kiændte Lyd hans kiække Siæl henriver;
Han glemmer Ælde, Svaghed, Saar; hans Mod
Af fordums Styrke ham et Gienskin giver,
Sit Værge griber han ved Leiets Fod;
Han hine følge vil, hvor Æren kalder,
Thi aldrig kaldtes han omsonst af den;
Af matte Haand det tunge Værge falder,
Afmægtig han paa Leiet segner hen.
Nu stimle Helte om ham for at byde
En gammel prøvet Ven et kiært Farvel.
”Gaaer!” stammer han, og Taarer Talen bryde:
”Gaaer! føler, og fortiener Eders Held!”
Da vinker han ad dem med fravendt Øie,
Det Smertesyn de ham unddrage skal,
Og dog han holder sig kun selv med Møie
Fra did at see, og selv fornye sin Qval.
Og naar han ligger eensom nu tilbage:
Hver Ungdoms Drøm oprinder i hans Siæl,
Hver Krands, han vandt i de fremfarne Dage,
Og hver han haabed, svæver for hans Siæl;
Hver gammel Helt ham nu i Tanke rinder,
Der lønnet har med Priis hans Ungdoms Daad,
Da triller paa de skrammepryded Kinder
En Helten uvant, seen og bitter Graad.
Og jeg — jeg eengang bedre Dage kiendte,
Mig elskede Camenens Yndlinger,
Og deres hulde Venskab lod mig vente,
Gudinden, som de selv, at blive kiær.
Sin yngre Broder Danmarks Skiald mig kaldte,
Og Nestor Rose kaldte mig sin Søn;
Hvad Under da, min unge Siæl afmalte
Sig Billeder af Roes, som deres skiøn!
Tilgiver, evig dyrebare Venner!
Jeg sveeg det Haab, hvormed I hædred mig;
Ak Sorg forjog de smilende Camener,
Og under Byrder Palmen bøied sig.
O Eders Grave vidne det; kun græde,
Og neppe græde kunde jeg ved dem;
Liig den, der raver mat paa Gravens Bredde,
Jeg stønned’ brudt afmægtig Klage frem.
Saa inderlig, saa sønlig jeg attraaede,
Med kiærlig Haand at pryde begges Grav;
En kunstløs Steen var alt, hvad jeg formaaede,
En kunstløs, knap tilhugget Steen jeg gav.
Dog! er selvskaaret Kors, det Bonden pryder
Sin redelige Hustrues Gravhøi med,
Og alt, som han det skiær, og sætter, flyder
Paa Træet mangen ærlig Taare ned,
Ei mere værd, end kostbart Marmorminde,
Som opblæst Croesus bød at reise sig
Til Hæder for uelsket Gemalinde! —
Nei! at forkynde Jorden, han var riig?
Saa tænkte jeg, og offred, hvad jeg kunde,
Og ønsked’, haabed’ bedre Tiid igien!
Men disse Ønsker dette Haab forsvunde,
Min Kraft, mit Mod, mit Alt med dem svandt hen;
Ei meer jeg ønsker andres Grav at pryde,
Kun til min egen staaer mit Haab og Hu!
O maatte kun paa den een Taare flyde!
Det er mit sidste Haab og Ønske nu!