Punsvise
Efter Voß
Efter Voß
Brødre! hører Stormen tude,
Vintren yder al sin Harm;
Lad den harme sig derude,
Her vi os vil drikke varm.
Den sig ei til os skal nærme!
Vi med Puns os vil beskiærme;
Liv og Varme boer i Puns;
Skiænk og drik! men drik til Bunds!
Held den Mand, som først optænkte
Denne skiønne Qvægedrik,
Jorden han en Nectar skiænkte,
Som Olympens overgik.
Om man frydes, eller lider,
Er den god til alle Tider,
Trøst og Glæde boer i Puns.
Skiænk og drik! men drik til Bunds.
Hvo kan dens Opfinder nævne,
Vi hans Skaal vil drikke her.
Ei en Taar vi ville levne;
Ærlig han den Skaal er værd.
Veed da ingen, hvad han hedde?
Vi i vore Glas vil leede;
Sandhed boer saa tit i Puns,
Dog hans Navn giør ei til Tingen,
Skaalen lige godt er meent;
Bedre end aldeles ingen.
Er den Prosit, som kom seent;
Leve, leve vor Veldæder!
Han, vi skylde disse Glæder.
Leve han, der opfandt Puns!
Klink og drik! men drik til Bunds.
Britter! I som altid bramme,
I paaskiønne siældent Værd!
Seer, vi eder giør til Skamme,
Skiønne paa Fortjenester.
Punsens Fader I forglemte,
Vi hans Lovsang froe istemte;
Vi, kun vi, fortiens Puns!
Klink! og drik! men drik til Bunds.