Afskeedssang til Digteren Rein
i det norske litteraire Selskab.
i det norske litteraire Selskab.
Forgiæves Glædessange lyde,
Forgiæves de til Fryd indbyde,
Den smiler ei til dette Lag.
Han, paa hvis Vink den muntre Glæde
Saa ofte tog blandt os sit Sæde,
Udrives af vort Favnetag.
Og du vort Selskabs Sanggudinde!
I Dag selv dine Taare rinde;
Selv dig nedbøier Sorgens Vægt.
I Rein du sorgfuld seer bortdrage
Den reneste, du har tilbage
Af ædle norske Digterslægt.
Saa glad, saa henrykt nys du hørte,
Hvor sødt hiin Teiers Luth han rørte,
Som af sin Viibes Haand han tog;
Og Gratierne om dig iilte,
Og lyttede paa ham, og smilte,
Som da din Viibe Luthen slog.
Og da sit Norges Sag han talte,
Og for dets unge Fyrste malte
Dets Bødler og dets Hædersmænd;
Da steeg af Fryd dit store Hierte,
Af Norges Skytsaand du begiærte
En Eegekrands til eders Ven.
Skiøn er, o Rein! din Digterære!
Dog er din sande Roes at være
En ægte Nordmand, Brødres Ven!
Thi skal dit dyrebare Minde
I norske Selskab ei forsvinde,
Før norske Selskab svinder hen.
Tænk da med Venskab tit tilbage
Paa os, og paa henfarne Dage
Som her i Glæde svunde hen!
Gaae, hvor du gaaer, til Held og Glæder!
Vær Musers Yndling, Norges Hæder,
Vær lykkelig, og vær vor Ven!