Af de her fremlagte Stykker er en betydelig Deel ikke tilforn offentlig trykt, og af de øvrige er neppe eet eeneste meddeelt gandske uforandret; ja adskillige endog aldeles omarbejdede. Har jeg i disse Forandringer ikke varet gandske uheldig, er det min Pligt at tilstaae, dette skyldes de rigtigere og fuldstændigere Begreber om Sangdigtets Natur, jeg i den ny den ny Psalmebogs Udgave nedsatte Commission har erholdt ved at arbeide i Foreening med Mænd, som jeg høilig havde været fristet at tilegne nærværende Samling, hvis jeg ikke havde følt, at slige Smaating ikke uden Uforskammenhed kunne bydes, undtagen nøie og mangeaarigt Venskab. Jeg henegnede dem da til den Mand, der ved min første Indtrædelse paa den litterariske Bane rakte mig broderlig Haand, i mange Aar var min troefaste Ledsager, og selv nu, da hans andre mange og vigtigere Sysler ikke tillade mig at giøre Fordring paa hans Veiledelse, endnu ofte tilvinker mig gavnlig Varsel, og styrkende Opmuntring paa Vanen.
Hvad Stykkernes Valg angaaer, da tilstaaer jeg, at jeg ofte har været forlegen mellem min egen Overtydning og den offentlige Stemme; Sangdigtes Held beroer maaskee mindre end nogen anden Digtearts paa deres egen Værd; en skiøn Melodie, en yndet Sangers eller Sangerindes formaaende Anbefaling skaffer disse ofte et Bifald, hvorpaa de ellers havde liden eller ingen Fordring. Ærlig erkiender jeg, at det ofte har varer Tilfældet med mine, især med dem, som vor Schulzes fortryllende Camene har taget under sin mægtige Beskyttelse. Men er Faderøiet altid upartisk nok til at skiønne, om hans Barn har giort Lykke, eller blot er skeet sin Ret? nogle har jeg opoftet: meget frygter jeg imidlertid for, flere burde havt samme Dom.
Man har undertiden giort mig den Ære at nævne mig blandt Fædrelandets Digtere; endnu for ikke længe siden er dette skeet af en Mand, hvis Bifald altid bliver mig en sand Ære, om endog personligt Venskab her havde forledet ham fra hans sædvanlige Sanddruehed. Men høilig frygter jeg, at denne Samling af idel Smaating vil blive et vigtigt Document for dem, der nægte mig hiin hæderfulde Titel. Jeg vil ikke nægte, at jeg engang har drømt om at vinde Adkomst dertil; men hvo der først faaer Smag paa at dvæle under Lycæets Plataner, bestiger siælden Parnasset siden med den Fyrighed og Kraft, som er fornøden, hvis man vil naae dets laurbærskyggede Top.
Man venter maaskee en Undskyldning, fordi disse Forsøg ere udeblevne; men det er Forfatterens højeste Ønske, at man ikke maae finde, de endnu ere komne for snart, og at han burde holdt dem længere inde, for at give dem mere Fuldending og indvortes Værd.
Den 5 Februari 1794.
K. L. Rahbek.