Til VenskabEfter det Svenske af Classon HornHel’ge Olie, som helerMenneskehedens dybe Saar,Og hvor du ei meer formaaerHiertets Qvaler dog fordeler,Venskab! Gnist af Guders Ild!Til Ledsager giennem Livet,Sorgens Sönner naadig givet,Dig mit Suk indvies til.Tidligt alt med barnlig RöstLærte jeg dit Navn at stamme;Lifligt i mit UngdomsbrystFölte jeg din Ild at flamme;Og endnu er du den samme,Er min mörke Manddomst Tröst.Ak, undfald ei dette Hierte,Som dig al sin Dyrkning gav!Bliv min sene Alders Stav!Balsom gyd i Livets SmerteOg en Taare paa min Grav!