Thyrzas Minde
Efter det Engelske af Lord Byron.
Efter det Engelske af Lord Byron.
O Sörgeqvad! lad mig i Ro!
Forstummer Toner, för saa glade,
Skal jeg ei dette Sted forlade!
Ei mere tör jeg eder troe.
I tale mig om bedre Dage;
Men dæmper, dæmper Strængens Klang;
Ei tör jeg tænke, see tilbage,
Hvad jeg er nu, og var engang.
Den Röst, der eder Södhed gav,
Er taus; I trylle mig ei mere.
En Jordepsalme ved en Grav,
En Liigsang kun for mig I ere.
Dog, Thyrsa! dog de aande dig!
O kiære Stöv! skal Stöv Du være,
De fordums Harmonier mig
Kun idel Skurretoner ere.
Nu tier Alt, dog for mit Öre
End svæver kiendte Lyd i Hu!
En Lyd jeg ikke burde höre,
O der vel burde tie nu!
Tidt dog den ryster tvivlsomt Hierte,
Den giæster selv min korte Slum;
Forgiæves vaagner jeg med Smerte,
Og lytter end, naar den er stum.
Jeg vaage, Thyrza! eller sove,
Nu mig kun elsket Dröm du er!
Et Bævrelys paa Dybets Vove,
Der har fra Jorden vendt sit Skiær.
Men han, som tunge Sti maa træde,
Nu Himlen sig indhyller vred,
Vil svundne Straale tidt begræde,
Der paa hans Vei giöd Glæde ned.