Keiseren og Abbeden
Romance efter Bürger
Romance efter Bürger
Et löierligt Eventur vil jeg fortælle:
Engang bar en Keiser, en underlig Selle;
Og var der en Abbed, en kostelig Mand,
Men klogere bar dog hans Hyrde end han.
Den Keiser leed svarlig af Kulde og Hede,
Sav pandsret i Telt tidt paa vildene Hede,
Knap selv en Drik Vand han har til sit Bröd,
Leed mange Gang Törst og Hunger og Nöd.
Abbeden forstod sig langt bedre at pleie
Ved kostbare Taffel, paa Edderduns Leie,
Hans Ansigt det skinned, liig Fuldmaanen bred,
Tre Karle omspændte knap Maven saa feed.
Thi havde den Keiser et Horn ham i Side.
Engang han med Keisneres Skare mon ride
I Sommerens brændende Hede forbi,
Som Klerken gik udenfor sit Abbedi.
Ha! Keiseren tænkte! du kommer tilmaade,
Og hilser paa Klerken med spottende Naade.
Ei Fasten og Fede bekommer dig slet.
Dig tykkes mig, Tiden dig lang monne blive,
Vist veed du den Tak, som dig Arbeid vil give.
Du her er i Ry, som den vittigste Mand,
Der næsten kan Græs höre groe, siger man.
Jeg dine to dygtige Kiæver vil række
Tre artige Nödder til Tidkort at knække.
Tre Maaneders Frist jeg dig skiænker dertil,
Beskeed jeg paa mine tre Spörgsmaal da vol.
Det förste: naar höit jeg paa keiserlig Throne
I Fyrsteraad sidder med Scepter og Krone,
Som ærlig Vurderingsmand sige Du der,
Hvad jeg vel til Hvid og Penning er værd.
Dernæst Du udregne mig skal og opdage,
Hvor snart jeg til Hest kan al Jorden omjage;
Men ei en Minut mig for langt eller kort,
Jeg veed, den Beskeed ei koste Dig stort.
Det tridie, Prælaternes Perle! er dette:
Du mig paa et Haar, hvad jeg tænker, skal giætte;
Jeg dig vil bekiænde det ærlig og fri,
Men ingen sang Töddel maa være deri.
Og naar Du mig ei de tre Spörgsmaal kan tyde,
Du kan Abbediet god rolig Nat byde;
Paa Eselsryg bagvendt Du sættes paa Stand,
Og föres med Halen i Haanden om Land.”
Med Latter afsted monne Keiseren trave;
Den Klerk sig fast grubled og grunded aflave.
Knap nogen arm Syner kan ængste sig saa,
Som en höinödpiinlige Halsret mon staae.
Han skikked’ til en to tre Unversiteter,
Og raadspurge han en to tre Faculteter,
Gebyhrer og Sportler han yded’ fuldt op,
Dog löste ei Doctor de Spörgsmaal ham op.
Snart blev under Angest og Hierteklaps Plage
Til Dage de Timer, til Uger de Dage,
Til Maaneder Ugerne; Tiden hendrev;
Det grönt, gult og sort ham for Öinnene blev.
Huulkindet og bleg som et Gienfærd opleder
I Skov og i Mark han de eensomste Steder.
Der traf ham i Fiedet paa ubesögt Sti,
Han Bendix, hans Hyrde, i dybt Grubleri.
Herr Abbed! han spurgte, hvad kan eder trykke?
I svinder, min Sandten, jo hen som en Skyggee
Du hellige Jomfru! hvor I tæres bort?
Jeg frygter, min Tro, I maa være forgiort.
„Kan, gode Hans Bendix! det andet vel være
Mig Keiseren gierne vil klippe og skiære!
Tre Nödder han gav mig at bide her paa,
Med hvilken knap Belzebub Bugt kunde faae.
Den förste: naar höit han paa keiserlig Throne
I Fyrsteraad sidder med Scepter og Krone,
Skal jeg som Vurderingsmand sige ham der,
Til Hvid og til Penning, hvad han da er værd.
Dernæst skal jeg udregne ham og opdage,
Hvor snart han til Hest kan al Jorden omjage;
Men ingen Minut ham for langt eller kort,
Han troer, den Beskeed vil ei koste mig stort.
Den tredie, jeg usælle Abbed! er dette:
At jeg ham endog, hvad han tænker, skal giætte;
Det vil han bekiende mig ærlig og fri,
Men ingen sand Töddel maa være deri.
Og kan jeg ham disse tre Spörgsmaal ei tyde,
Kan jeg Abbediet god rolig Nat byde;
Paa Eselryg baglænds jeg sættes paa Stand,
Og föres med Halen i Haanden om Land.”
„Ei andet! Hans Bendix med Latter mon svare:
Vær i ubekymret; det har ingen Fare;
Kors, Hue og Dragt I tillaans mig kun faae,
Jeg rette Beskeed ham skal give derpaa.
Forstaaer jeg endskiödt at Latin ei en Glose
Jeg vel og et godt Raad tör have i Pose;
Hvad ofte for Penge i Lærde ei faae,
I Arv fra min Moder til mig monnne gaae.”
Da sprang, som et Raakid, den Abbed al Glæde
Med Hue og Kors, og med Kaabe og Klæde,
Hans Bendix til Abbed blev smykket paa Stand,
Ad Hove til Keiseren afsendtes han..
Her Keiseren sad paa sin keiserlige Throne,
I Fyrsteraad smykket med Scepter og Krone.
„Hr. Abbed! siig nu, som Vurderingsmand her,
Til Hvid og til Penning, hvad jeg vel er værd?”
„For tredive Penge man Christus bortsolgte,
Thi gav jeg, saa strunk og saa stolt I Jer holdte,
For eder ei mere end tyve og ni;
Een ringere giælder end han dog vel I?”
„Hm! Keiseren svarte: den Grund lod sig höre!
Mod den kan Hoffærdighed intet fremföre;
Dog aldrig, ved Keiserlig Ære! jeg har
Indbildt mig tilforn, at saa Spotkiöb jeg var.
Men nu du udregne mig skal og opdage,
Hvor snart jeg til Hest kan al Jorden omjage!
Men ingen Minut mig for langt eller kort;
Vil og den Beskeed ikke koste dig stort?”
Naar, Herre! med Solen I sadler, og rider,
Og stedse med den i eet Tempo fremskrider,
Mit Kors og min Kaabe jeg sætter derpaa,
I to Gang tolv Timer Alt fuldbringes maa.”
Ha! Keiseren loe: det kalder jeg at svare;
Med men og dersom I snildt veed at fare;
Den Mand, der det men, og det dersom opfandt,
Vist Guldet det pure af Hakkelse spandt.
Men nu til det tredie! her tag du dig vare!
Hvis ei! jeg dig ikke for Eslet kan spare!
Hvad tænker jeg nu, som er usandt? siig!
Men kom ei med dersom og men her til mig!”
„I tænker mig Abbed i Sanctgall at være!”
„Nu ja! og knap deri dog feiler paa Ære!”
„Jer Tiener, Hr. Keiser! vel feiler I her,
Thi viid, jeg Hans Bendix, hans Hyrde kun er.”
„Hvordan? du er Abbeden ei af St. Gallen?
Skreg hurtig, som han ned fra Himlen var falden,
Forundret nu Keiseren, frydfuld i Hu;
Velan da! saa skal du da blive det nu!
Med Stav og med Ring du Forlehning skal have!
Din Formand afsted paa sit Esel kan trave,
Og lære herefter Qvid juris forstaae;
Thi naar man vil höste, saa maa man först saae.”
„Med Gunst, Herre Keiser! lad I det smukt blive!
Jeg kan jo ei læse, ei regne, og skrive,
Og ikke en Töddel Latin jeg forstaaer;
Hvad Hanslil forsömte, ei store Hans naaer.”
„Det, gode Hans Bendix! fortryder mig saare!
Du dig da en Naade isteden udkaare!
Dit lystige Puds har fornöiet mig ret;
Thi bör og min Tak dig fornöie for det.”
„Hr. Keiser! jeg trænger just ikke saa saare;
Dog maa jeg for Alvor en Naade mig kaare,
Er for min höiværdige Herre min Bön,
At mig hans Benaadning maa undes til Lön.”
„Ha retsaa! du vakkere Svend! du mig lærte,
At rigtig hos dig sidde Hoved og Hierte;
Thi vi ham i Hyldest Benadning tilstaae,
Og du skal i Tilgift et Panisbrev faae.
Sanctgallenske Abbed tilkiende vi give,
Hans Bendix ei mere hans Hyrde skal blive;
Men Abbeden pleie ham, som vi det böd,
For intet, og indtil hans salige Död.”