Snart bortile Livets Dage,
de i Glæde nydes maa;
hvad man ei kan faae tilbage,
maa den kloge spare paa.
De fleste paa Jorden er Daarer,
de bortødsle Tiden paa Fjas;
den bedre Deel jeg mig udkaarer,
og bruger den her ved mit Glas.
Snart bortile Livets Dage,
de i Glæde nydes maa;
hvad man ei kan faae tilbage,
maa den kloge spare paa.
Men søg ei din Klogskab i Bøger,
du læser dig galere der:
nei! jeg den i Flaskerne søger,
vor Wibe han fandt den jo her.
Snart bortile Livets Dage,
de i Glæde nydes maa;
hvad man ei kan faae tilbage,
maa den kloge spare paa.
Lad andre om Jorden omfare,
og spilde paa Reiser der’ Tid,
vi lade, for Tiden at spare,
os Vinene bringe herhid.
Snart bortile Livets Dage,
de i Glæde nydes maa;
hvad man ei kan faae tilbage,
maa den kloge spare paa.
En anden sin Fryd deri sætter
at vogte paa Stjernernes Gang,
bortgaber de kostbare Nætter,
vi nyde ved Spøg og ved Sang.
Snart bortile Livets Dage,
de i Glæde nydes maa;
hvad man ei kan faae tilbage,
maa den kloge spare paa.
Med Græsk og Latin mig at bryde
det Indfald jeg ingentid faaer;
min Viintapperdreng er en Jyde,
min Donna sit Moersmaal forstaaer.
Snart bortile Livets Dage,
de i Glæde nydes maa;
hvad man ei kan faae tilbage,
maa den kloge spare paa.
Historier lære vi ikke;
de er jo kun lidet at troe.
Vi heller vil lære at drikke,
i Vinen skal Sandheden boe.
Snart bortile Livets Dage,
de i Glæde nydes maa;
hvad man ei kan faae tilbage,
maa den kloge spare paa.
Naar engang vort Liv sig bortsniger,
vi have den Trøst i vor Grav:
hos Druer og Venner og Piger
vi ærlig tog nytte deraf.