Det hedder, at de unge Piger
saa gjerne sig vil see i Speil;
men hvis ei al Erfaring sviger,
vi alle har den samme Feil.
Hvo i en elsket Piges Blikke
ei gjerne seer sit Skilderie,
ved Amor han fortjener ikke,
han skulde speile sig deri.
Og hvo i trofast Venskabs Hjerte
ei søge tør sit Kontrafei,
Ham sørgelig Erfaring lærte,
at hvad han fandt der, duer ei.
Det tredje Speil staaer her paaborde:
et fuldt og godt Glas Viin det er.
hvo deri sig speile torde,
han sidde ikke blandt os her!
Thi Skaal de trende Speil til Ære,
hvoraf vi have her de to!
En Jubelskaal for hver det være,
som der sig speiler tit og fro!