Alting
Mel.: Det skummende Bæger begynder sin Gang.
Mel.: Det skummende Bæger begynder sin Gang.
„Alting, siger Salomon, haver sin Tid,”
Tid er der til Daarskab, Tid er der til Vid,
Tid er der til Latter, Tid er der til Graad,
en Regel, som bliver saa tit overtraad.
Men drikke, men drikke, er l’ordre du jour,
hvad enten vor Skjebne er blid eller suur.
Naar Dagen i Arbeid og Moie svandt hen,
saa er det jo billigt, Man drikker paa den.
Og seer man den kommende Morgen fremgrye,
da trænge vi Stakler til Styrke paa ny.
At drikke og drikke, de vise har meent,
er aldrig for tidligt, og aldrig for seent.
Man drikker i Glæde, Man drikker i Sorg;
hvo ikke har Penge, han drikker paa Borg,
og den der er bleven af Vanvare rig,
er pligtig at lade os drikke med sig.
Men Drikke, og Drikke, og Drikke maa til,
hvad enten Hr. Plutus er vred eller mild.
Den Mand, der i Kjerligheds Lotto fik Nit,
hvad under var det, om han pimpede lidt?
Men den, der vandt Prisen, med skummende Maal
bør drikke sin skjønne Tilbedes Skaal.
At drikke, og drikke, det Takoffer er,
som Mester Cupido for Alting har kjer.
Thi, kjereste Brødre! thi drikke Enhver,
hvorledes hans kaar og hans Skjebne end er!
Og Olding og Yngling, og Daare og Viis
foreene sig Alle til Viingudens Priis.
At drikke, og drikke, og drikke igien,
saa gladelig Ven her forsamles med Ven.