Nordens Digtere bebrejdes deres Taushed. Vore afdöde Skialde Tullin, Stenersen, Evald, Vibe erindres. De end levende Skialde opmuntres til at gribe Harpen, og besynge Emilias Kilde. Anraabelse Almindelig Udsigt over Söelyst; over Höyen paa hvilken Söelyst er anlagt, og de omliggende Marker. Udsigt til Bernstorf, Jægersborg, Dyrehaven, Kiöbenhavn, Öresund og Östersöen, Charlottenlund og Torbek. Söelyst, Haven og de tvende Höye. Engen og Söen med Öerne. Den nær hos beliggende Lund. Lunden ved Kilden, Kildens Raslen, og et Blik tilbage til Emilia, som Hun forhen vandrede her med sin Elskede. Stolbergs Sang ved Hellebek1 erindres. Stedets forrige og nærværende Udseende. Emilias Monument. Aftensolen bestraaler Egnen, Söen, og den lige over for beliggende Svenske Kyst. Udsigt over Hveen. Videre Udsigt over Söen. Markarbejdernes Sange, som nu forlade deres Arbeyde; Glædens sande Lyd. Den yndede Emilia; Træk af den afdöde Emilias Caracter. Natten kommer: Sangeren seer Nayaden beskue sin Kilde og Monumentet. Billeder fra de henfarne Tider svære for hans Siæl. Habors og Signes Kiærlighed og Död. Deres Aske hviler i en Höy strax oven for Kilden, som af disse Död har sin Oprindelse. Forsög til at male nogle af Schimmelmanns Fölelser ved dette Steds Beskuelse.