Den gode Fyrste
(Efter Beranger.)
(Efter Beranger.)
Der var en Konning i Thulevæng,
Lidt kiendt kun, for det Løse;
Seent stod han op, gik tidlig i Seng,
Kold for det Ambitiøse.
Af Konen man ham kronet saae
Med en stor, varm Nathue paa.
Lad gaae!
Af Folket raabtes uden Spot:
„Tak du, som mener os det saa godt!
Tak, Drot!”
Han i sin Hytte spiste tidt,
Og naar han saa var gottet,
Paa Æselet sit Rige lidt
Han giennemred fra Slottet.
Saa munter, tillidsfuld hver Stund;
Hans hele Garde, det var kun
En Hund.
Tørst plaged tidt den arme Mand;
Den Bægrene fordreve.
Naar han lyksaliggiør sit Land,
Saa bør en Konge leve.
Af hver en Tønde tog han godt
Til Afgift, som han vist har faa’t.
En Pot.
De smukke Piger i sit Land
Med Ret han ikke hader;
Og derfor mangen Underdan
Saa rørt ham kaldte Fader.
Igiennem Fingre saae han tidt
Med Svig, for selv at have lidt
Prosit.
Krig, Ufred ham ei giorde gal,
Han havde blot for Øie,
Som Kongers Speil og Ideal,
Sig daglig at fornøie.
Han ingen Siæl har bragt i Nød,
Først ud i Klager ved hans Død
Man brød.
Et Billed der bevares jo
Heel liigt endnu af Prindsen,
Og det er Skiltet paa en Kro,
Berygtet i Provindsen.
Og aldrig i det hele Huus
End Nogen drak af fyldte Kruus
En Ruus,
Før Alle raabte: „Ak, ak, ak!
Du ædle Drot, som med os drak!
Tak, Tak!”