Farvel til F. C. Olsen
Den 22de April 1844.
Den 22de April 1844.
Boer jeg paa det høie Field,
I en Dal, ved en Strand, i en Stad, i en Gade —
Livet er et Kildevæld,
Bølgen ofte maa Stedet forlade.
Ei blot her i Kiøbenhavn
Folk i Mængde til Paasken og Mikkelsdag flytter,
Ei Nomaden blot sin Stavn
Vexler tidt, med de teltlette Hytter.
Denne sande Reflexion
Trøste maa enhver Person,
At han efter Skiebnens Sind
Som en Helt pakker ud, pakker ind.
Men naar Reisen er til Lyst,
Da gaaer Flytningen for sig, mens Øinene tindre;
Og den skeer med Ro og Trøst,
Naar det Bedre man faaer for det Mindre.
Sagtens er man just ei glad,
Naar en Venneflok vinker til Afsked paa Stranden;
Ofte, naar man stilles ad,
Kiende Hierterne ret først hinanden.
Her vi Hiertet længst har kiendt,
Venstad har dets Lue tændt;
Havet selv med Bølgen vild
Er kun Olie paa Venskabets Ild.
Nu vor Olsen ikke meer
Skal i Axelstad danne vor Ungdom i Aanden.
Som en Rector man ham seer
Selv med Scepter, med Riset i Haanden;
Men det fordum tørre Riis,
Af Barbarerne misbrugt, som Børnene hade,
Blomstrer nu i Paradiis
Som en Livsfrugt bag yndige Blade.
Træets unge friske Skud
Breder sig paa Heden ud.
Snart i aandelige Syn
Kappes Jylland med Siælland og Fyen.
Veeborg trøste vil vort Sind,
Gamle Nordens Gudinde, hun mildner os Sorgen;
Og mens Olsen pakker ind,
Hun til Vederlag sender os Borgen.
Det er skiønt og saare godt;
Men det Barn, som man mister, vil mindst man undvære,
Derfor nu med Øiet vaadt
Vender Glassene hen mod den Kiære!
Glasset toner Afskedsklang;
Men det er ei sidste Gang:
Tidt igien før Aldrens Snee
Vi, vor Broder! dig lykkelig see!