Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Dit hidtils Liv, min halve Levetid,

Har, min Johannes! vi tilsammen vandret.

Snart Tiden stormfuld var, snart var den blid;

I Noget blev den uforandret,

I Noget blev den stedse skiøn:

Som Fader elskte jeg, og du som Søn.

    Din Ungdomsvei er nu fuldendt.

Og, Manddomsbanen skal du snart betræde.

Da vorder du fra Hiemmet sendt.

Hvor du er lykkelig, en Deel er af min Glæde;

Og skulde jeg ved Savnet græde —

Det er tilforn mig ofte hændt.

    Men mindes vil vi steds de bittermilde Dage,

Da efter salig Moders Død

Vi var hinandens Trøst ved stille Klage,

Og saae tilbage paa de bedre Dage

Paa kiære Fredriksberg midt i Naturens Skiød.

    Ja, om du ogsaa mig forlader,

Ei Kiærligheden agter Tid og Sted,

I Hiertet har jeg dig dog altid med,

Thi Rummet skiller ikke Søn fra Fader.