Sang
af Helsingørs Borgere til Kongen og Dronningen.
af Helsingørs Borgere til Kongen og Dronningen.
Den 10de December 1843.
Den 10de December 1843.
Ærværdig Fæstning staaer
Paa Siælland over Sundet
Vel flere hundred Aar.
Den pryder deiligt Øens Kyst;
Som Skiold for Danmark skiermed
Den lang Tid Landets Bryst.
Men ei Kartovens Brag
I Dag til Kampen lyder;
Det kalder ei til Slag.
I gamle Fæstning Kirken staaer,
Og der sig Hiertet hæver
Fromt, som i fordums Aar.
Vor Kirke vies ind
Paa ny af Drot og Folket
Med gudhengivent Sind;
Et Billed for hver Nordens Mand:
„Guds Huus i Kampebarmen!”
Da holder Kæmpen Stand.
For Gud og Konge slaaer
Hver ærlig Danskes Hierte
Nu, som i fordums Aar.
Varmt hæver sig vor Bøn til Gud
For Fædreland og Konge
Paa Troskabs første Bud;
Og for vor Konges Viv,
Vor Dagmar, for den Fromme.
Gud signe Begges Liv!
„Held Christian og Amalia!”
Qvad Danmark over Sundet,
Og Bølgen svarte: Ja!
Vort Land! dit Held bestaae,
Saalænge Freier skienker
Guld af de tunge Straae.
Nu, Kronborg! hæv din Tordenrøst;
For gamle Skioldungkrone
Ton med dit Kæmpebryst.