Den hulde Ro, den stille Fryd i Livet,
Blev ingen stærke Digtefarver givet;
Hvor blide Mennesker tilsammen bygge,
Husvaler Skyggen, men ei Billedskygge.
Effecten mangler; dog ei efter Vægten
Vi sælge Kunst, og Mangel af Effecten
Har undertiden skienket just det hulde,
Det milde Hyrdeliv sit yndefulde.
Ei blot i Gallerierne giør Lykke
Velmalte, liflig tegnte Genrestykke;
Naturen tro vi gierne see giengivet,
Selv om ei Kunsten just forskiønner Livet.
Det Mindre sig maa blande med det Store,
Vi uden Graad og Latter os kan more;
I Mark ei høres Lunke blot, men Vibe,
Og hver Tid har sin Iffland og sin Scribe.
Forstanden stundom til sig selv fremsætter
Paa flad Tallerken sine kolde Retter,
Som Poesiens Kok. Thalias Tante
Intriguen er og det Interessante.
Kun maa ved slig Anretning man undvige
Det Tørre, Blege, det Kiedsommelige;
Og ei forstyrre Sandheds jevne Toner,
Som Kotzebue, med Affectationer.