Den Retning, som fra Idealet skiller
Sin Flugt, eensidigt Mennesket fremstiller
Med eget Præg og i forskiellig Alder,
Characteristisk man den Retning kalder.
Selv Billedhugger kan den ei undvære,
Skal Værket Stempel af Geniet bære;
See Mars, Apollo, Bacchus! du vil kiende
Forskiellig Ungdom i de Guder trende.
Apollo skiøn, begeistret og forstandig;
Mars kraftig senestærk, streng, stolt og mandig
Og Bacchus, fyldig, sværmerisk, lod binde
Sig Druer i sin Lok, blød som en Qvinde.
Guldgrube dette Stof vel nævnes kunde
For Digteren, i det kan han ei bunde.
Hen Characterens Pensel Skizzen sætter,
Som siden Kunst udmaler til Portraiter.
Til Træ opelskes maa den spæde Plante:
Det Morsomme, Sindrigt-interessante
Opstaaer paa denne Viis. Saaledes bliver
Characteristiske dit Værks Motiver.
Motiv — det til Bevægelsen er Grunden,
Som i en Daads Udvikling du har funden.
Almindelige Grunde kan ei bruges;
De, som Begreber, strax af Tomhed sluges,
Og er ei digteriske. Handlemaaden
Characteristisk svare maa til Daaden.
Saaledes Skialden altid Nyt kan tegne;
Og Catastrophen lod sig ei beregne.