Til Jakob Peter Mynster
Den 8de November 1841.
Den 8de November 1841.
To Blomster stande paa Livets Vei,
Vi begge de Blomster signe;
De spire frem i den unge Mai,
Men lidt kun hinanden de ligne.
Den ene strax er saa prægtig og smuk —
Men, ak! den forsvinder i søde Suk.
Som Rosen med Duggen i Vaaren
Staaer Elskovsblomsten med Taaren.
Den andens Knopper er ganske smaae,
Og lang Tid Stilken er lille;
Den spirer frem som et andet Straa,
Ja neppe fra Græsset at skille.
Men Aarene svinde — da trives den meer,
Indtil vi den som Reseda seer.
Vel stolt den ei brammer i Luften,
Men herlig, som Rosens, er Duften.
Og naar i Høsten al Duft forsvandt,
Naar Stormen i Bladene hviner,
Staaer Venskabs Reseda duftende blandt
De duftløse Georginer.
Da mindes vi atter om Livets Vaar,
Tilbage vender hvert Ungdomsaar,
Det Svundne vi atter nyde
Ved os med Vennen at fryde.
O lad, min Ungdoms tidlige Ven!
Mig en Reseda dig plukke.
Den Dag for Danmark smiler igien,
Som hilste dig først i din Vugge.
Din Aand, din Begeistring kiender vort Nord,
Du kraftige Tolk for Herrens Ord!
Dit Snille, dit sindrige Lune
Staaer tegnet med Venskabs Rune.
Naar dybtnedbøiet ved Graven jeg stod,
Begræd den forsvundne Kiære,
Da gav din hellige Trøst mig Mod,
Jeg haabed — til Herrens Ære.
Og sad jeg med dig i et Vennelag,
Ei ganske forsvandt da den flygtige Dag;
Thi Noget blev der tilbage,
Som Tiden ei fra mig kan tage.
Lyksalige Ven! kun Faa, som du,
Fortiene den smilende Lykke;
Saa nyd den da længe med freidig Hu,
Gid aldrig Sorger dig trykke!
Til Herrens Ære, til Brødres Trøst
Hæv længe din begeistrede Røst,
Og deel i dit huuslige Sæde
Med trofaste Venner din Glæde!