Til Kongen
Sang ved Festen paa Skydebanen
Sang ved Festen paa Skydebanen
den 23de September 1841.
den 23de September 1841.
Kong Christian stod i Kongehal
Med Faderbryst.
Han lytted til Kartovers Knald;
De tyded ikke Fienders Fald,
Men Kiæ lighedens høie Kald
Og Folkets Lyst.
Thi Fredrik kom med yndig Brud;
Da tolked Axelvoldens Skud
Vor Høitidsfryd, vort Haab til Gud
Med Kæmperøst.
Ved Skioldungsglæden glædes Hver;
Thi Danmarks Folk
Har altid havt den Fyrste kiær,
Som var sit Kald og Folket værd,
Og snart var Sang, og snart var Sværd
Dets Troskabs Tolk.
Vi deelte Christians Faderfryd;
Men brat forstummed Glædens Lyd:
En Sky paa Danmarks Himmel blaa
Danfolket saae.
Dog snart den lille Sky forsvandt,
Og Sol oprandt;
Thi Solen er Kong Christians Ven,
Han lyser, qvæger os, som den.
Og Solsmiil under Skyens Bryn —
Et venligt Syn!
Til Gud vi haabe sikkert nu,
At i et stadigt Solskin du,
Vor Christian! hører Glædens Sang
Fra Danavang.
Vi hilse danske Kongehuus
Ved festligt Bord;
Men dette Festens første Kruus
Dig helliges med Glædesbruus,
O Christian, ædle Drot i Nord!
Af Borgerchor.
Mangt Aar i denne Kreds du sad,
Og deelte Danskens Glæde glad;
Her signe vi, vor høie Giest!
Din Fødselsfest.