Jægeren paa Frieri og Dyrene som Raadgivere(Ideen efter det Tydske.)En Jæger vilde giftes engang,Thi gik han ud i Skoven, og sang.Han kaldte Vildtet; i samme StundDer kom saamangen en Han og Hun.„I trofaste Venner! nu siger, hvordanMan bedst sig stikker som Ægtemand.”Did vralted i Pelsen den tykke Biørn,Den Mand var alt Fader til mange Børn.„Hør!” raabte den Brune, „kun dygtigt brum!Det giør din Ægteviv spag og stum.Stærk maa du være, men ogsaa grov,Det giøres nødigt til Huusbehov.”„Nei,” kurrede Duen, som hisset sadOg coquetteerte bag Træets Blad,„Nei, kiælen maa du være, min Tro,Og næbbes i Maaneskin, som vi to.Da vorder du først en Ægtemand,Og lever, som jeg, — af Ærter og Vand.”Af Hulen sneg sig den sultne Ræv,Herr Mikkel griinte med Snuden skiæv,Og hvisked: „Vær smidig, listig og klog!Det gavner dig meer, end Hiertets Sprog.Min Qvinde forstaaer ei det kiælne Vaas,Men kysser mig, naar jeg stiæler en Gaas.”Nu saae vor Jæger den snelle Hiort,Som smutte just vilde bag Løvet bort.Den var saa galant, den Hver udstak,Af nyeste Snit var dens brune Frak.Men Jægeren gøs, da dens Horn han saae,Thi der var sexten Ender derpaa.Da kom Herr Grævling i samme Stund,Opjaget af Søvne ved Jægrens Hund.Han sagde: „Smut under Busk og Green.Som jeg, paa lave, paa krumme Been;Og skiender din Kone, da læg dig og sov,Og spørg ei først, om du maa faae Lov!”Nu Haren, Herr Lampe, did blev ført;Med lange Øren han Alt har hørt.Han sagde: „Min Viv at støie formaaer,Saa Hørelsen selv paa Haren forgaaer;Men lange, som Øret, er Been mig og Taal,Jeg flygter — og trøstes i Bondens Kaal.”Vildgasen bad ham Vildgaasen ta’e;Men hende vilde han ikke ha’e.Fasanen havde for dyrt et Slæb,Og Sneppen til Kys for langt et Næb.Een bygged for dybt i Sivets Læ,Den Anden for høit i det stolte Træ.Vor unge Jæger faldt næsten i Graad;Thi Dyrene gave ham slette Raad.Dog vilde han giftes, og Plaf i PlafMed Hiertet han skød, men aldrig traf.Diana! hielp paa vor Jægers Sag;Thi ellers han jager til Dommedag.