En Bonde kiøbte sig en Løveunge;
Og mens den lille var, i Stuen hver en Stund
Behandled han den som en Hund,
Og lod den slikke Foden med sin Tunge.
Men da den større blev, og han den vilde binde,
Den kunde sig ei i sin Trældom finde.
Han pryglte den, den utaalmodig blev,
Og Eiermanden sønderrev.
Forhaan ei dumme Jeppe med sin Koste!
Saa dumt det var, endnu det hændes ofte.